Gilbert de la Porrée

Gilbert de la Porrée, lat. Gilbertus Porretanus, ca. 1085-1154, fransk filosof og teolog, der tilhørte den platonsk-augustinske tradition. Gilbert blev født i Poitiers, studerede de frie kunster (artes liberales) og gennemgik en teologisk uddannelse hos Anselm fra Laon.

Gilberts skrifter omfatter fyldige kommentarer til Davids Salmer, de paulinske breve og Boëthius' teologiske traktater. Disse værker forfattede Gilbert under sit virke som teologisk lærer ved katedralskolerne i Poitiers, Chartres og Paris. De sidste tolv år af sit liv var han biskop i Poitiers.

Hovedsigtet i Gilberts tænkning var at klarlægge forholdet mellem tro og fornuft, mellem teologi og filosofi. Denne opgave søgte han at løse gennem omfattende semantiske og logiske analyser af centrale filosofiske og teologiske udsagn; herved blev han i stand til at bestemme ikke blot de to videnskabers egenart og gyldighed, men også deres indbyrdes rangorden med teologien som udtryk for den højere erkendelse. Endvidere udviklede Gilbert som den første i højmiddelalderen en egentlig metafysik. I teologien var han en afgjort forkæmper for den radikale augustinske opfattelse af nåden. Både i logik, ontologi og teologi ydede han en original indsats, og hans elever udgjorde en særlig skoleretning i 1100-t.s anden halvdel.

I sin samtid var Gilbert berømt for sin lærdom, men hans skrifter blev anset for at være meget dunkle. Mange mente, at Gilbert afveg fra den officielle kirkelære på flere punkter, og i 1147-48 søgte Vilhelm fra Saint Thierry og Bernhard fra Clairvaux at få pave Eugen 3. til at dømme Gilbert for vranglære. Under dramatiske omstændigheder og med lærdom såvel som god politisk sans tilbageviste Gilbert angrebet og undgik at blive dømt.