Variabel, i almindelighed et tegn, som ikke er navn på en ting, men et mangetydigt navn på en vilkårlig ting, indeholdt i en forud fastlagt klasse af ting.

Faktaboks

Etymologi
Ordet variabel kommer af senlatin variabilis 'foranderlig', afledning af varius 'broget, forskelligartet'.

Inden for logik, fx i udsagns- eller domslogikken, bruges udsagnsvariabler som navne på vilkårlige udsagn; i prædikats- eller funktionslogikken anvendes variabler for genstande, egenskaber (prædikater) og relationer som navne på vilkårlige, men forud afgrænsede genstande, egenskaber og relationer. Anvendelsen af variabler er udtryk for, at logikkens sætninger er almengyldige i forbindelse med nøjere specificerede klasser af ting.

Inden for matematik er en variabel en størrelse, som kan antage enhver værdi i en given mængde af tal, fx et interval. Se funktion.

Læs mere i Den Store Danske

logik

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig