Supposition, (lat. suppositio, af supponere 'lægge som grundlag'), begreb i skolastisk logik. Her skelnede man mellem, hvad en term betegner, og hvad den står eller "supponerer" for. Om ordet 'hund' kunne man fx sige, at det betegner hundes natur, eller at det betegner samtlige hunde. Men som term i en sætning får et ord yderligere egenskaben supposition: Det står for visse ting, som sætningen handler om.

Der er flere typer supposition. I sætningen "Enhver hund er et dyr" har både 'hund' og 'dyr' personlig supposition; de står for hhv. hunde- og dyreindivider, men på forskellig måde, for man kan slutte 'altså er denne hund et dyr, og dén der, osv.', men ikke 'altså er enhver hund dette dyr, og dét der, osv.' Siger man derimod 'hund er et navneord', foreligger materiel supposition; 'hund' står for selve ordet 'hund', ikke for hundeindivider. I vidt omfang svarede supposition til det moderne begreb reference.

Læs mere i Den Store Danske

logik

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig