Holisme dækker over den opfattelse, at helheder, fx organismer eller samfundsformationer, ikke er identiske med summen af deres dele, men er selvstændige enheder, hvis egenskaber og aktivitet ikke, som reduktionismen hævder, kan reduceres til eller forklares udtømmende ud fra delenes egenskaber og aktivitet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet holisme kommer af græsk holos 'hel' og -isme.

Betegnelsen blev indført af den sydafrikanske politiker og videnskabsmand Jan Christiaan Smuts, der i Holism and Evolution (1926) beskrev holismen som en ny, videnskabeligt baseret verdensanskuelse.

Holisme har siden 1970'erne været et nøgleord inden for fænomener som New Age, nye religioner og paradigmeskift.

Holismens helhedsopfattelse

Ikke mindst har optagethed af alternative behandlingsformer, mystik og Østens religioner og filosofi medvirket til en udbredt opfattelse af, at der er en sammenhæng mellem Universet, Jorden og det enkelte menneske. Hver enkelt del, fx et organ i et menneskes krop, rummer helheden, og den største helhed, Universet, er selv som en levende organisme.

David Bohm har i Helhed og den indfoldede orden (1980, da. 1986) sammenlignet Universet med et hologram, hvor det hele er til stede i hver enkelt del. Blandt andre fysikere, fx Fritjof Capra i Fysikkens tao (1975, da. 1980), har der været interesse for at efterspore en sammenhæng mellem naturvidenskabernes iagttagelser og teorier på den ene side og den religiøse mystiks erfaringer på den anden.

Kritikere har peget på, at man sammenblander teori og tro og således forplumrer både videnskab og religion.

Holisme indenfor videnskaberne

Også inden for enkelte videnskaber er holistiske synspunkter gjort gældende.

Biologien

Inden for biologien betegner holisme forsøget på at beskrive og forklare en organismes funktion og struktur som et resultat af en uopløselig interaktion mellem organismen, dens delsystemer og dens omverden.

Samfundsvidenskaben

En samfundsvidenskabelig holisme hævder, at samfundslivets grundelementer er helheder (fx samfundsklasser og produktionsforhold) og ikke enkeltindividers handlinger.

Videnskabsteorien

I videnskabsteorien betegner holisme den opfattelse, at empirisk testning aldrig er testning af singulære udsagn, men altid af almene teorier, som singulære udsagn forudsætter i kraft af at være formuleret vha. teoretiske begreber.

Sprogvidenskaben

En sprogvidenskabelig eller sprogfilosofisk holisme er den opfattelse, at ords eller sætningers mening er en funktion af den større sproglige eller sociale sammenhæng, hvori de optræder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig