Demarkationsproblem, i filosofien en betegnelse for problemet om, hvorledes man sondrer mellem egentlig videnskab og opfattelser, der ikke er videnskabelige, men påberåber sig denne status (pseudovidenskaber).

De logiske positivister forsøgte at afgrænse videnskab fra pseudovidenskab ud fra verificerbarhedskriteriet, idet de kun anså en sætning for videnskabelig, hvis den er analytisk, eller hvis dens sandhed i princippet kan afgøres ud fra sanseerfaringer.

Denne måde at løse demarkationsproblemet på blev senere kritiseret af Karl Popper, der foreslog, at skellet mellem videnskab og pseudovidenskab skal bestemmes ud fra falsificerbarhedskriteriet. Ifølge dette er det karakteristisk for de empiriske videnskaber, at de indeholder sætninger og teorier, der i princippet kan falsificeres ud fra sanseerfaring, dvs. som kan tænkes at være falske.

Karl Popper mente på grundlag heraf fx at kunne vise, at psykoanalyse og historisk materialisme er pseudovidenskaber. Siden har bl.a. Thomas Kuhn og Paul Feyerabend kritiseret Poppers brug af falsificerbarhedskriteriet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig