Dagligsprogsfilosofi, Oxfordfilosofi, analytisk retning i nyere angelsaksisk filosofi; den opstod 1940-50 og havde Oxford som centrum. Retningens vigtigste udgangspunkt lå hos G.E. Moore og i den senere del af Ludwig Wittgensteins forfatterskab.

Det grundlæggende synspunkt inden for dagligsprogsfilosofien er, at løsningen af filosofiske problemer finder sted gennem en analyse af dagligsproget. Ud fra den opfattelse, at ord (begreber) får deres mening i den sammenhæng, i hvilken de anvendes, bliver opgaven at beskrive de forskellige typer af situationer, hvor et begreb anvendes; herved kan de filosofiske problemer tit afsløres som misforståelser af reglerne for brugen af det enkelte begreb.

Retningen bæres således ikke af en gennemgribende enighed med hensyn til filosofiske anskuelser, men af et særligt metodisk syn. Til de toneangivende dagligsprogsfilosoffer hører Gilbert Ryle, J.L. Austin og P.F. Strawson.

I Danmark er Justus Hartnack en fremtrædende repræsentant.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig