Et begreb er den abstrakte egenskab eller relation, der kendetegner og afgrænser en klasse af ting. Et begreb er således det fællestræk, på hvis baggrund man er i stand til at forstå eller anvende sprogets generelle begreber såsom "rød", "menneske", "retfærdig" osv.

Begreber er, omend på meget forskellige måder, helt centrale i særligt logik og filosofi samt psykologi.

Begreber i logik og filosofi

Inden for logik og sprogfilosofi skelner man mellem et begrebs indhold (intension) og omfang (ekstension).

Indholdet angiver de kendetegn, der er fælles for ting, der falder under et og samme begreb; fx har plane trekanter de kendetegn fælles, at de er tresidede, har retlinjede sider og en vinkelsum på 180 grader. Omfanget betegner mængden af de ting, der henhører under det pågældende begreb, i dette tilfælde alle de faktisk forekommende plane trekanter.

Gennem filosofiens historie har begrebet begreb været genstand for talrige diskussioner. Et traditionelt spørgsmål er, om begreber har realitet uafhængig af sprog og bevidsthed, eller om de er resultat af abstraktionsprocesser foretaget af bevidstheden.

Indenfor filosofien bliver begreber også ofte underkastet en begrebsanalyse. En begrebsanalyse er en undersøgelse og udredning af begrebers mening. Et tidligt eksempel på begrebsanalyse kendes fra filosoffen Sokrates, der gennem definitioner søgte at afklare en række begreber som fx retfærdighed, dyd og viden. I visse dele af den moderne analytiske filosofi betragtes analyse af videnskabens og dagliglivets begreber som filosofiens vigtigste og måske eneste legitime opgave.

Begreber i psykologien

Indenfor psykologien studeres særligt begrebsdannelse. Begrebsdannelse er den proces, hvorved en persons begreb om et fænomen bliver til eller forandres. Psykologisk knyttes begreber fortrinsvis til tænkning, sprog og viden og er et centralt emne i kognitionspsykologi og sprogpsykologi.

Inden for psykologien har bl.a. Edgar Tranekjær Rasmussen foreslået en bredere definition af begreb: NN's begreb om fænomenet X er alt, hvad NN ved om og forbinder med X. I psykologien vil man således ikke spørge, om et barn på 5 år har tilegnet sig talbegrebet, men snarere spørge om, hvordan den 5-åriges begreb om tal er.

Begreber og udviklingspsykologi

Begrebsdannelse studeres primært i udviklingspsykologien. Jean Piaget viste, at begrebsdannelse i de første år er handlemæssig, idet der opbygges sanse-motoriske 'skemaer' til at 'gribe' forskellige slags genstande med. Han udførte tillige talrige undersøgelser over udviklingen af børns begreber om tal, rumlige forhold, sandsynlighed, hastighed og bevægelse, regler for spil, moral m.m.

Kendt er også L.S. Vygotskijs påvisning af en række stadier i begrebsdannelse frem mod 12-13-åriges 'ægte' begreber, der kan fastholdes ved hjælp af en sproglig definition.

Det har været almindeligt antaget, at først større børn kunne danne overbegreber som fx 'møbler' ved at generalisere ud fra konkrete eksempler, fx 'stole', 'borde' og 'skabe'. Nyere undersøgelser tyder dog på, at forholdet er mere kompliceret; fx kender næsten alle børn overbegrebet 'fisk' før underkategorien 'ål'. Endvidere har det betydning, om et eksempel på kategorien er mere eller mindre typisk; fx er sild mere typiske fisk end ål, agurker mere typiske grøntsager end selleri. Et andet forhold, der komplicerer begrebsdannelsen, er, at den snart sker ved at slutte fra eksempler til kategori, snart ved at forældre, lærere o.a. forklarer betydningen af ord og sammenhænge mellem kategorier, hvad Vygotskij anså for karakteristisk for henholdsvis dagligdags og videnskabelige begreber.

Voksnes dannelse af begreber

Begrebsdannelse foregår ikke kun hos børn, men hos enhver, der gør nye erfaringer på et felt. Begrebsdannelse studeres således også hos voksne dels eksperimentelt som fx af J.S. Bruner, der undersøgte studerendes udnyttelse af den foreliggende information, når de skridt for skridt skulle slutte sig til, hvilke egenskaber ved nogle figurer der var de afgørende for deres definition, dels ved tværkulturelle undersøgelser som fx B.L. Whorfs. Han analyserede nogle oprindelige folks sprog, der er fundamentalt anderledes end indoeuropæiske, og den tilhørende helt forskellige måde at begribe og erkende mange forhold på. Endelig har de særlige træk ved hvordan personer med psykoser – herunder specielt personer med skizofreni – tilgår begrebsdannelse og begrebsstrukturer været undersøgt. Erfaringerne fra sådanne studier benyttes blandt andet ved diagnosticering.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig