Poststrukturalisme er en samlebetegnelse for en række videreudviklinger af den klassiske strukturalisme, dvs. den filosofi, der er inspireret af Ferdinand de Saussures sprogteori.

I 1960'erne fremsatte en række franske filosoffer, bl.a. Michel Foucault, Jacques Derrida og Gilles Deleuze, det synspunkt, at en konsekvent strukturalisme også måtte anvendes på sig selv. Dette betød efter deres mening, at idéen om en objektiv strukturel beskrivelse af sprog og kulturfænomener måtte opgives.

Poststrukturalismen repræsenterer en mere pluralistisk og eksperimenterende indstilling. Derrida taler fx om "decentrerede" strukturer, og Foucault interesserede sig mere for brud og forskelle mellem magt- og tankestrukturer end for disse strukturer selv.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig