Karl Jaspers, 23.2.1883-26.2.1969, tysk-schweizisk filosof og psykiater; professor ved universitetet i Heidelberg fra 1916, pålagt undervisningsforbud 1937-45; professor i filosofi ved universitetet i Basel 1948-61.
Karl Jaspers regnes for en hovedskikkelse inden for den moderne eksistensfilosofi. I modsætning til andre eksistensfilosoffer som fx Martin Heidegger forsøgte Jaspers imidlertid ikke at give nogen systematisk beskrivelse af den menneskelige tilværelses grundtræk.
Filosofi adskiller sig netop fra videnskab ved ikke at tilstræbe en objektiv, systematisk erkendelse, mente Jaspers; den skal i stedet få det enkelte menneske til at overveje sin egen situation og sine muligheder.
Dette kan ske på forskellig vis, men udgangspunktet vil altid være en såkaldt grænsesituation, hvor mennesket konfronteres med nogle af tilværelsens ekstreme og absurde sider, fx lidelse og død. "Læreprocessen" har karakter af en kommunikationsproces.
Karl Jaspers mente ligeledes, at mennesket må forholde sig til noget absolut, som han benævnte "det omsiggribende". Disse synspunkter, der er foregrebet i gennembrudsværket Psychologie der Weltanschauungen (1919), uddybes i Jaspers' hovedværk Philosophie (3 bd., 1931).
Under nazismen fik Jaspers fra 1937 undervisningsforbud og fra 1938 forbud mod at offentliggøre skrifter, idet han var jødisk gift.
Efter 2. Verdenskrig beskæftigede Karl Jaspers sig tillige med politiske spørgsmål, herunder faren for en atomkrig (Die Atombombe und die Zukunft des Menschen, 1958), og blev en skarp samfundsdebattør.
I 1966 kom hans kritiske Wohin treibt die Bundesrepublik?
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.