• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Spanien - sprog

Oprindelige forfattere AHyll og JKuM Seneste forfatter Redaktionen

Spanien har fire hovedsprog: spansk eller castiliansk, catalansk, galicisk og baskisk. De tre sidstnævnte blev i 1980'erne officielle sprog ved siden af spansk i de respektive regioner, Catalonien, Galicien og Baskerlandet. Det skønnes, at i alt 36% af befolkningen har et af disse sprog som modersmål og er tosprogede med spansk. Spansk omfatter foruden standardsproget castiliansk hoveddialekterne leonesisk, aragonsk og andalusisk. I distriktet Val d'Aran i NV-Catalonien er den lokale variant af occitansk officielt sprog på linje med spansk og catalansk.

Læs mere om Spanien.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Adam Hyllested, John Kuhlmann Madsen: Spanien - sprog i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=496983