Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sprogpsykologi

Oprindelig forfatter PHard Seneste forfatter Redaktionen

sprogpsykologi, den gren af psykologien, der handler om forholdet mellem sprog, menneskelig bevidsthed og kommunikation. Sprogpsykologien udviklede sig i forbindelse med en konference i USA i 1952 og frembragte i de følgende tiår en række betydelige værker, overvejende engelsksprogede. Forskningsfeltets nærmeste baggrund var nok semantikken og bag den igen sprogfilosofien (bl.a. i Tyskland), men dets årsag var utvivlsomt, at store overlapninger mellem psykologi og sprogforskning var blevet synlige. Allerede da forelå bl.a. Benjamin Lee Whorfs undersøgelser af et indianersprog, som tydede på, at dets udvikling og brug hang sammen med ganske andre opfattelser af verden og livet. Andre spørgsmål drejede sig f.eks. om, hvad betydning egentlig er, eller hvordan et lille barn lærer noget så systematisk som sprogbrug. En central (men falsk) problemstilling var længe, om sproget styrede tanken eller omvendt. En frugtbar udløber heraf var undersøgelser af kategoridannelser, som sprogbrug kan have stor andel i.

I Danmark gjorde Paul Diderichsen i 1963 sprogpsykologi til et fag ved Københavns Universitet. Faget havde grundvidenskabeligt sigte og skulle formidle de to moderfag og dermed bidrage til at danne større og mere kvalificerede helheder. Set fra den ene side er sprogbrug psykologiske processer. Set fra den anden side er psykologien afhængig af sprog, dels fordi den udtrykker sig i sprog, dels fordi en mængde af dens eksperimenter og iagttagelser indbefatter sprogbrug. Forventeligt kunne heraf også afledes mere direkte anvendelser.

I de senere år synes sprogpsykologien at nærme sig mere og mere til tekstanalyse, og spekulative traditioner har haft fremgang. Fx bruges plads på at skelne mellem sprogpsykologi og psykolingvistik, især for – imod det oprindelige, tværfaglige sigte – at definere sig væk fra konkret, psykologisk empiri og neurologien, som er i gang med at frembringe omfattende viden om neurofysiologiske processer bag sprogbrug.

Annonce

Fagets indflydelse har ikke været stærk, men er dog blevet mere synlig; således kan man nu vælge at beskæftige sig med det i gymnasiet. Det kan stadig have fremtiden for sig, for grundproblemerne eksisterer endnu. Fx bruger sprogforskningen og psykologien forskellige ord om ens eller overlappende forhold, og en begrebsafklaring, der ophævede dette, ville have store perspektiver.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Harder: sprogpsykologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=163661