• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sprogfilosofi

Oprindelig forfatter PHard Seneste forfatter Redaktionen

sprogfilosofi, gren af filosofien, der beskæftiger sig med de grundlæggende spørgsmål om sprogs væsen og forhold til verden som helhed. Sprogfilosofi er bærer af en ubrudt tradition tilbage til Platon og Aristoteles, da enhver søgen efter sandheder samtidig rejser spørgsmålet om grundlaget for deres sproglige udtryk. Centralt i sprogfilosofien står derfor bl.a. spørgsmålet om udsagns sandhedsbetingelser og om reference som forudsætninger for beskrivelsen af udsagns logiske egenskaber, jf. semantik.

I 1900-t. er interessen især rettet mod beskrivelse af grundlaget for sprogets rodfæstethed i menneskelig praksis, jf. Wittgensteins teori om sprogspil, herunder også sprog som redskab for talehandlinger. Se også analytisk filosofi, lingvistik og pragmatik.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Harder: sprogfilosofi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=163649