Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

junggrammatikerne

Oprindelig forfatter JKat Seneste forfatter Redaktionen

junggrammatikerne, lingvistisk og sproghistorisk retning fra ca. 1875 til 1. Verdenskrig med centrum i Leipzig i Tyskland.

Inspireret af positivistiske strømninger i samfunds- og naturvidenskab forsøgte junggrammatikerne at give sproghistorien den systematisk og logisk strengest mulige udformning; især hævdede man forestillingen om konsekvent virkende undtagelsesløse lydlove, som kun delvis kunne ophæves gennem morfologiske analogidannelser, en opfattelse, som især blev bestridt af dialektologer og romanske filologer som Schuchardt og Gilliéron.

1. led i junggrammatikerne er det tyske jung 'ung'.

Centralt i denne forskning står foruden K. Brugmanns og B. Delbrücks arbejder H. Pauls Prinzipien der Sprachgeschichte (1880).

Annonce

Den junggrammatiske skole har tillige haft stor betydning, bl.a. for strukturalister som L. Bloomfield.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jan Katlev: junggrammatikerne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=102430