Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hilseformer

Oprindelig forfatter JL Seneste forfatter Redaktionen

hilseformer, tegn på anerkendelse af en anden persons tilstedeværelse. Hilsener kan finde udtryk verbalt eller nonverbalt, i nær- eller fjernkommunikation. Hilseformer finder skiftende udtryk i forskellige kulturer: I de europæiske er en dominerende form varianter af ønsket om en god dag, men det er karakteristisk, at ordenes normale grundbetydning svækkes. Helheden opfattes som en hilsen; how do you do skal ikke besvares med en indgående beskrivelse af den tiltaltes velbefindende, men blot gengældes.

Kropssprogligt kan en hilsen i vor kultur bestå i eller ledsages af en fremstrakt hånd, et vink, et nik, et buk (nu sjældent), nejen (kun piger og kvinder, nu sjældent), et klap, en omfavnelse eller et kys, bestemt af formalitet og nærhed. Knus og kindkys har mindre grad af intimitet i sidste del end i første halvdel af 1900-t. Mænds aftagelse af hovedbeklædning (eller markering af bevægelsen) havde tidligere stor udbredelse, men forekommer nu yderst sjældent. I militære og andre korps kan anvendes honnør, flaghilsener, hornfanfarer, salutter mv. I civillivet forekommer fx tuden i bilhorn og råb (fx uhu).

I dansk varierer hilseformerne sprogligt med alder, region og formalitetsgrad. Den "fulde form" goddag er fx mere formel end den kortere variant da(g), som er mere formel end dav, der igen er mere formel end davs. En gentagelse kan også gøre en hilsen mindre formel: goddag, goddag. En vokalforlængelse i ordet da(g) kan gøre en hilsen hjerteligere, en meget kort vokal uvenlig. Stilistisk er mulighederne mangfoldige, ikke mindst kombineret med tonefald og gestik.

Annonce

Med stigende intensitet siden 1930'erne har formen hej efter engelsk og svensk mønster vundet terræn, og den findes efterhånden hos alle generationer — hos ældre dog især i meget uformel sprogbrug. Også hej kan gentages og bliver det ofte som genhilsen og som afskedshilsen. Hej kan bruges hele døgnet, goddag ligeledes, men mere specifikt kan der fra om morgenen til hen på formiddagen siges godmorgen og om aftenen og natten godaften. Godnat anvendes almindeligvis med henblik på, at den hilste person skal sove.

Ved afsked siges der traditionelt farvel; også denne hilsen findes i mange varianter, fra de mere folkelige former farvel-farvel, farvel· (med langt l), farveller til de uformelle farvel igen, farvel med dig; men også her vinder hej stigende udbredelse. Ligeledes uformelt bruges en række lån fra andre sprog, fx ital. ciao og eng. see you, so long. Fælles for de verbale hilsener er, at de normalt i nærkommunikation er ledsaget af øjenkontakt.

Skriftligt indledes privatkorrespondance og efterhånden også en del formel korrespondance med kære eller mere uformelt og især hos yngre med hej, og der afsluttes med fx (med) venlig hilsen eller kærlig hilsen. Også her er variationsmulighederne talrige.

Hilseformer
når man mødesnår man tager afsked
danskgoddag, dav*, hej*farvel, hej*
sønderjyskmojnmojn
svenskgod dag, hej*adjö, hej då*
norskgod dag, morn*morn da, ha det*
færøskgóđan dagfarvæl
islandskgóđan daginnvertu sæll, bless
grønlandskkutaainuulluarit
tyskguten Tagauf Wiedersehen, tschüs*
syd- og østr.tyskgrüß Gott, Servus*auf Wiederschauen, Servus*
schweizertyskgrüezi (mitenand)1uf widerluege
nederlandsk(goeden)dagtot zien
britisk engelskhow do you do10, hello*goodbye, cheerio*
am. engelskhow are you10, hi*goodbye, see you*
franskbonjour, salut*au revoir, salut*
spanskbuenos días, hola*hasta la vista, adiós
portugisiskbom diaadeus
italienskbuon giorno, ciao*arrivederci, addio
rumænskbună ziuala revedere
latinsalve3vale3
oldgræskchaire2erroso3
nygræskkalimera, ja sas*4adio, ja sas*4
albanskmirë dita, tungjatjeta*mirupafshim5
russiskzdravstvuj(te), privet*do svidanija, poka*
polskdzień dobry, cześć*do widzenia
tjekkiskdobrý den, ahoj*na shledanou, s bohem
serbokroatiskdobar dando viđenja
makedonskdobar dendo viduvanje
bulgarskdobăr den, zdravej*do vizdane
lettisklabdien, sveiki*ardievu, uz redzēšanos
litauisklaba diena, sveikas*sudiev, iki pasimatymo
estisktere, tervistnägemiseni
finskhyvää päivää, terve*näkemiin, moi
samiskbuorre beaivioadneleapmái
ungarskjó napotviszontlátásra
georgiskgamardjobat, sv.: gagimardjotnakhvamdis
tyrkiskmerhabaallahaısmarladık6, sv.: güle güle7
arabiskas-salamu alay-kummasa s-salama
hebraiskshalom alekhemshalom u-baraka
amharisktena yestellenydehna hun
somalisubax wanaagsannabadgelyo8
kurdiskroj başbixatirê we
farsisalamkhoda hafez9
urduadabarz, salamkhuda hafiz9
hindinamastenamaste
tamilvanakkamvarren
tagalogmagandangpaalam, adyos (sp)
indonesiskselamat siangselamat tinggal, sv.: selamat jalan
thaisawaddiisawaddii
vietnamesiskchàochào
kinesiskni haozai jian
japanskkonnichi wasayonara
quechuaallin p'unchawratukama
guaranímba'eixapaahama
swahilihujambo, sv.: sijambokwa heri
zulusakubona, sv.: yebosi sa bonene
Egl. betydning af visse udtryk
1) 'med hinanden'
2) 'vær glad'
3) 'vær stærk, rask'
4) 'til din/jeres/Deres sundhed' eller 'skål!'
5) 'gid vi må ses vel', dvs. 'du må have det godt, indtil vi ses'
6) 'vi giver os i Guds vold'
7) 'smilende, smilende', dvs. 'gå smilende'
8) 'vær i fred'
9) 'må Gud beskytte dig'
10) Når man kender hinanden, bruges ofte good morning/afternoon/evening
Uformelle former er markeret med *
På flere sprog varierer 'goddag'-formerne efter tidspunktet på dagen. Her er medtaget former, som bruges midt på dagen; sv. angiver, at en hilsen besvares.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Lund: hilseformer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=91497