Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

etymologi

Oprindelige forfattere AHyll og JKoS Seneste forfatter Redaktionen

etymologi, sprogvidenskabelig betegnelse for læren om ords oprindelse og betydningshistorie.

Historie

Etymologi betyder således egentlig læren om det sande som udtryk for, at der er en naturlig sammenhæng mellem ordet og det, det betegner. Fortalerne for denne opfattelse i antikkens Grækenland, naturalisterne eller anomalisterne, stod i modsætning til konventionalisterne eller analogisterne, bl.a. Aristoteles, som hævdede, at dannelsen af de enkelte usammensatte ord beror på konvention, analogi og vilkårlighed, og at der kun sjældent er en naturlig forbindelse mellem ord og sag.

Den første opfattelse dominerede i middelalderen og renæssancen og gav sig ikke sjældent kuriøse og skræmmende udtryk, når etymologer søgte at overbevise om en indre sammenhæng mellem ord og sag. Kuriøse på grund af de mange groteske kombinationer af ord, som blev foretaget på basis af tilfældige lydlige ligheder; fx ansås vin for at hænge sammen med latin vis 'kraft', fordi den havde en kraftig virkning.

Annonce

Denne virksomhed fortsætter til nutiden i form af såkaldte folkeetymologiske forklaringer. Eksempelvis opfattes dane- i danefæ, der egentlig betyder 'dødt gods', som en form af daner 'danskere'. Den kan også resultere i såkaldte folkeetymologiske omdannelser, som når universitet bliver til undervisitet. Den etymologiske virksomhed bruges også i ideologisk og propagandistisk øjemed, som når Adam af Bremen knytter Oddesund, der er sammensat med odde, til den tysk-romerske kejser Otto den Stores navn. Se også folkeetymologi.

Ordet etymologi kommer af græsk etymologia, af etymos 'sand, virkelig, egentlig' og -logi.

Nyere etymologisk virksomhed har sit grundlag i den sammenlignende sprogvidenskab og bygger på arbejder af bl.a. danskeren Rasmus Rask og tyskeren Jacob Grimm, som i begyndelsen af 1800-t. bl.a. klarlagde den såkaldte germanske lydforskydning. De påviste, at sprog, og dermed sprogenes ord, var genetisk beslægtede og altså havde et fælles grundlag, når man kunne konstatere systematiske, regelbundne overensstemmelser mellem dem. Således er det latinske ord for hud, cutis, samme ord som dansk hud, idet latinsk k- (c-) principielt svarer til et germansk h- og latinsk -t- til, hvad der i moderne dansk fremtræder som "blødt" d. Man fastslog også, at græsk kalein 'kalde' trods lighed i form og betydning ikke kan være samme ord som kalde, for også et græsk k- svarer i princippet til et germansk h-.

Metode

På dette grundlag opstiller etymologien ordenes grundform i et tænkt grundsprog. Ordet betyder i en række indoeuropæiske sprog 'kvæg', og det fælles grundlag må være et *peku-. En stjernemarkering viser, at formen normalt ikke er verificeret, men dens eksistens forudsættes. En gren af etymologien nøjes med denne konstatering, men afviger fra den oprindelige etymologiske opgave ved at ville forklare ordets senere betydningsudviklinger, nemlig dels til 'penge' som i gotisk faihu, jf. lat. pecunia, dels til 'fjols'. En anden gren af etymologien vil opløse den fælles form i en rod plus eventuelle afledningselementer. Den vil da opstille en indoeuropæisk rod *pek- med en antaget betydning 'plukke, rive hår af' og derfor formodentlig det oprindelige grundlag for ordet får.

Etymologien benyttes i talrige kulturhistoriske og naturhistoriske sammenhænge. Således betyder barsel opr. 'fest i anledning af barnefødsel og -dåb', stakkel opr. 'mand med (tigger)stav', jf. ordenes ældre former barnsøl og stavkarl, væg opr. 'fletværk' og oplyser derved om vægkonstruktioner i ældre tid, og byg opr. 'korn' i almindelighed og angiver således tidligere tiders almindeligste kornsort.

Etymologiens resultater er udmøntet i ordbøger for de fleste indoeuropæiske sprogs vedkommende. De nyeste danske er Hjalmar Falk og Alf TorpEtymologisk ordbog over det norske og det danske sprog (1900-06), også udgivet på tysk i 1910, Niels Åge NielsenDansk etymologisk ordbog (1966) samt Jan Katlev Etymologisk Ordbog (2000).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Adam Hyllested, John Kousgård Sørensen: etymologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=72702