Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

John R. Searle

Oprindelig forfatter PHard Seneste forfatter Redaktionen

John R. Searle, John Rogers Searle, f. 1932, amerikansk filosof, fra 1959 professor i filosofi ved University of California, Berkeley.

Searle er især kendt for teorien om talehandlinger, jf. Speech Acts (1969), hvor han viderefører J.L. Austins tanker, og for kritikken af den forestilling om menneskets psyke, der kaldes "stærk AI", jf. kunstig intelligens. Hovedpunktet er, at selvom en maskine kan levere samme output som menneskelig intelligens, beviser det ikke, at maskinen gør det ved hjælp af mentale processer.

Værket Mind, Language and Society (1998) er et opgør med postmodernismens relativering af virkelighedsbegrebet, der har R. Rorty som hovedfigur, og fastholder, hvad Searle kalder "oplysningsvisionen", dvs. at virkeligheden eksisterer uafhængigt af iagttageren, og at vi kan få viden om den.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Harder: John R. Searle i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. marts 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=156872