Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sorbisk

Oprindelig forfatter RHC Seneste forfatter Redaktionen

sorbisk, to vestslaviske sprog, der som dagligsprog skønsmæssigt tales af ca. 50.000 i det sydøstlige Tyskland, øvresorbisk i Øvre Lausitz og nedresorbisk i Nedre Lausitz.

De sorbiske skriftsprog, der går tilbage til 1500-t. og reformationstidens oversættelsesvirksomhed, afviger fra hinanden både fonetisk, fx øvresorbisk noga 'ben' over for nedersorbisk noha, morfologisk, idet kun nedersorbisk har supinum på -t, fx du spat 'jeg går i seng', egl. 'jeg går at sove', og leksikalsk, fx øvresorbisk štom 'træ' over for nedersorbisk bom.

Bortset fra slovensk er sorbisk det eneste moderne slaviske sprog, som har bevaret dualis.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Rolf H. Christensen: sorbisk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=162424