Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

vedisk

Oprindelig forfatter EHjo Seneste forfatter Redaktionen

vedisk, (efter veda), oldindoarisk sprog, hvorpå den ældste bevarede indoariske tekst, Rigveda fra ca. 1200 f.Kr., og den øvrige vediske litteratur er skrevet. Vedisk, der ca. 500 f.Kr. blev afløst af sit søstersprog sanskrit, er af største vigtighed for den sammenlignende indoeuropæiske sprogforskning. Det var således kendskabet til den vediske accent, der førte til opdagelsen af Verners lov (se Karl Verner).

Vedisk er et litteratursprog, der til forskel fra sanskrit er opstået på et nordvestligt dialektgrundlag, hvor de indoeuropæiske likvider r og l overvejende er faldet sammen og videreført som r. I vedisk skete der gradvis en sproglig forenkling fra tidligt vedisk, som først og fremmest kendes fra de ældste dele af Rigveda, til senvedisk, som er brugt i brahmanateksternes prosa; se brahmanisme.

Lyd og tryk. Lydmæssigt er der kun ubetydelig forskel på de to sprog, men på andre punkter er der større afvigelser; således har vedisk bevaret den gamle indoeuropæiske musikalske mobile accent, der er markeret i alle fire vedaer og et par brahmanatekster.

Annonce

Bøjning. Vedisk er ligesom sanskrit et flekterende sprog og meget formrigt. Morfologisk udviser vedisk en større mangfoldighed af kasus- og personendelser end sanskrit, og det har bevaret moduskategorien konjunktiv. Moduskategorierne forekommer ikke blot i præsenssystemet, men også i aorist- og perfektumsystemet. Injunktiv, der på sanskrit kun udtrykker forbud, har på vedisk en langt mere udstrakt brug og anvendes ud fra konteksten med modal eller konstaterende betydning. Vedisk har ikke som sanskrit kun en, men hele 12 infinitiver, der egentlig er verbalsubstantiver i forskellige kasus bestemt af deres funktion i sætningen. Endvidere findes foruden de i sanskrit forekommende participier et aorist participium i aktiv og medium. Alt i alt kan et vedisk verbum bøjes i op mod 900 former. Tidligt vedisk skelner i modsætning til sanskrit mellem anvendelsen af aorist om nyligt indtrufne handlinger, imperfektum om handlinger længere tilbage i fortiden og perfektum om tilstande; forskellene er imidlertid allerede i vedisk ved at udjævnes. Se også Indien (litteratur), indoariske sprog og indoiranske sprog.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Pihlkjær Hjortshøj: vedisk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=178857