Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

arabisk (Verber)

Oprindelig forfatter Toll Seneste forfatter Redaktionen

En sætning indeholder ikke altid et verbum. Nominalsætningen, der begynder med et substantiv, har et andet substantiv, et adjektiv eller en præpositionsforbindelse som prædikat, fx al-kātibu fi l-bayti 'skriveren (er) i huset'. Her findes ikke et element, der svarer til det danske verbum at være.

I verbalsætningen angives verbets subjekt ved bøjning, fx katab-a 'han skrev' katab-at 'hun skrev' osv.

Verbet har til grundstammen forskellige afledte stamformer, der er dannet ved konsonant- eller vokalforlængelse, forstavelser m.m. Til 'alima 'vide' findes 'allama, en faktitiv form, 'gøre vidende (dvs. undervise)', ta-'allama, en refleksiv form, 'tilegne sig viden', a-'lama, en kausativ form, 'lade vide (dvs. informere)' og is-ta-'lama, der er en kausativ-refleksiv form, 'lade sig informere', og til kataba 'skrive' findes bl.a. ta-kātaba, en reciprok form, 'skrive til hinanden'. Refleksiv og reciprok dannes altså ikke med pronominer, og faktitiv og kausativ dannes ikke med hjælpeverber.

Annonce

Aspekt findes i to former: Det lineære aspekt, dvs. det vedvarende (såkaldt imperfekt), udtrykkes med præfikser, og det punktuelle aspekt (såkaldt perfekt), som også er den aspektneutrale form, udtrykkes med suffikser. Hertil kommer vokalskifte, som det ses i fx ya-ktub-u 'han er/var i færd med at skrive' (lineært aspekt) over for katab-a 'han skriver/skrev' (punktuelt eller neutralt aspekt, som fx i betingelsesbisætninger).

Tid markeres ikke i verberne. Tiden fremgår af sammenhængen: dakhal-a tufaylīyun 'ala qawmin ya-'kulūna 'han kom ind (punktuelt aspekt) en snyltegæst til mennesker, (der) spiste (lineært aspekt)', dvs. 'en snyltegæst kom ind'. Verbet kāna 'at være' kan dog bruges i nominalsætninger for at angive datid, kāna l-kātibu fi l-bayti 'skriveren var i huset', og i verbalsætninger for punktuel førdatid, kāna dakhala 'han var kommet ind' og lineær datid kāna ya'kulūna 'de plejede at spise'. Fremtid kan dannes med præfiks.

Modus dannes af præfiksformen af verbet og et suffiks; -u i indikativ, som i fx yaktub-u og -a i konjunktiv (efter visse konjunktioner). I nægtet imperativ og delvis i punktuel og generel betydning er præfiksformen uden suffiks.

Diatese udtrykkes ved vokalskifte eller ved en afledt stamform. I aktiv findes hazama og ya-hzimu 'besejre', der i passiv bliver til huzima og yu-hzamu eller in-hazama (ya-n-hazimu) 'blive besejret'. Passiv kan naturligvis kombineres med verbets aspekter.

Et eksempel på sprogets syntetiske karakter er et bøjet verbum ya-s-ta-'sir-ūna. Roden er 'sr 'binde', og bøjningerne giver betydningen 'de lader sig fange'. Forstavelsen ya- angiver lineært aspekt, -s- er kausativ, -ta- er refleksiv, -ū er hankøn flertal, og -na viser, at verbet står i indikativ.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christopher Toll: arabisk (Verber) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=39459