Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

pragmatik

Oprindelig forfatter HNoe Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/23358/=ud_a_5905.mp3?revision=1

pragmatik, i sprogvidenskab og sprogfilosofi læren om sprogets anvendelse i både mundtlig og skriftlig kommunikation; inden for semiotikken generelt studiet af tegnsystemerne i deres relation til brugerne. Pragmatik anvendes tillige i en mere almen betydning om en praksisorienteret tilgang til et givet emne, også inden for andre forskningsgrene end lingvistikken.

Betegnelsen pragmatik blev introduceret i 1930'erne af den amerikanske filosof Charles W. Morris, der bl.a. var inspireret af C.S. Peirce; se også pragmatisme. Inden for lingvistikken udviklede pragmatikken sig som en selvstændig gren på linje med syntaksen, der udforsker ordenes kombinatoriske egenskaber, og med semantikken, der udforsker ords og sætningers mening. Pragmatikkens emne er ytringen i dens kontekst, herunder forhold som situationen samt deltagernes baggrund, formål og forventninger mv. Kerneområder inden for pragmatikken er studiet af deiksis, implikaturer, præsuppositioner, talehandlinger og samtaleformer. Også emner som sproglig høflighed og argumentation inddrages; se argumentationsteori.

Forskelle i kerneområder i semantik og pragmatik
semantikpragmatik
analyseemnesprogsystemsprogbrug
analyse-genstandsætningers sandheds-betingelser, ofte lig denotationer, samt konnotationer og anvisninger vedr. sproghandling mv.ytringer i deres kontekst, bl.a. kommunikations-partnere og situation
analyse-resultatmeningbetydning
Den pragmatiske betydningsanalyse indebærer således mindst to forskellige tolkninger af ytringen jeg kommer tilbage om lidt
a) løfte, fordi moderen ved, at barnet ikke kan lide at være alene
b) trussel, fordi barnet lige så godt kan få at vide på forhånd, at der ikke bliver plads til uvelkomne aktiviteter

En ytrings betydning udledes af sætningens mening kombineret med dens anvendelse. Derfor har skellet mellem pragmatik og semantik været væsentligt i disciplinens udvikling. Den radikale pragmatik opretholder en skarp skelnen mellem semantik og pragmatik. Den opfatter sandhedsbetingelser som ytringens fundamentale betydning, der bestemmes på sætningsniveau. Derfor henføres sandhedsbetingelser til semantikken, mens andre aspekter af betydningsdannelsen rubriceres under pragmatikken. Denne opfattelse præger i forskellig grad alle retninger inden for pragmatikken.

Annonce

Ud fra Oxfordfilosoffen J.L. Austins arbejder udvikledes i 1960'erne og 1970'erne sproghandlingsteorien, og hans skelnen mellem den lokutionære, den illokutionære og den perlokutionære talehandling har generelt haft stor indflydelse på opfattelsen af sprog. Ytringen opfattes således som bestående af et propositionelt indhold, der angiver sandhedsbetingelser, formidlet med en særlig illokutionær kraft, fx påstande, spørgsmål og løfter. Betingelserne for talehandlingernes udførelse, fx opståen eller grad af vellykkethed, set i forhold til parternes specielle forhold som baggrund, viden og hensigt bliver dermed et væsentligt emne i pragmatikken.

Inden for logisk orienteret lingvistik har især deiksis, implikaturer og præsuppositioner været genstand for forskning. Centralt er her forholdet mellem sætningernes logiske indhold, som det er knyttet til disses denotation, og deres forankring i situationen med de heraf opståede ekstrabetydninger. Også kognitive aspekter inddrages i pragmatikken. I fortsættelse af H.P. Grices banebrydende arbejde med implikaturer har den franske antropolog Dan Sperber (f. 1942) og den britiske lingvist Deirdre Wilson (f. 1941) udviklet en relevansteori, ifølge hvilken al kommunikation styres af et kognitivt relevansprincip, hvor modtageren altid vil søge efter den mest relevante tolkning af en ytrings intentioner.

Ordet pragmatik kommer af gr. pragmatike (techne), af pragmatikos 'dygtig, erfaren, virksom', af pragma 'dåd, handling' og -ik.

En omfattende gren af pragmatikken er samtaleanalyse, hvor autentiske samtaler undersøges mhp. afdækning af dels typiske samtalestrukturer, dels hvilke faktorer der påvirker parternes deltagelse i diskursen, fx hvordan man kommer til orde. I den særlige gren konversationsanalyse udforskes sammenhængen mellem parternes sociale og personlige forhold, fx magtrelationer, køn og alder mv., deres hensigter samt de anvendte sproglige og parasproglige virkemidler, fx tøven, afbrydelser og gestus. I øvrigt er der udarbejdet særlige teorier om det sproglige udtryk for argumentation og høflighed.

Den integrerede pragmatik er udviklet af den franske sprogforsker Oswald Ducrot, der opfatter en del af pragmatikken som integreret i semantik. Sandhedsbetingelserne er her sekundære i forhold til sprogets indbyggede dynamik og argumentation. Metoden er strukturalistisk på diskursniveau, og forskningsobjektet er en idealdiskurs opfattet som et system i forlængelse af sprogsystemet, hvor det centrale bliver analysen af, hvilke bindinger forskellige sproglige størrelser lægger på diskursens udvikling.

I lingvistikken anvendes begrebet pragmatik også i en bredere betydning om en anvendelsesorienteret synsvinkel ved udforskningen af et givet sprogligt emne, principielt inden for en hvilken som helst gren af lingvistikken. Således kan fonetiske og prosodiske træk søges forklaret pragmatisk, dvs. med reference til disse træks funktion i tekst og tale. Se også semantik og sprog.

Integreret pragmatik placerer sig inden for rammerne af strukturalisme på diskursniveau. Metodisk arbejdes der med systematisk udskiftning af enkelte af ytringens dele, hvilket ved placering i minidiskursens større sammenhæng bl.a. kan synliggøre, om en ytrings betydning er positivt eller negativt orienteret:
positiv orienteringder er lidt sne tilbage, så vi må hellere vente med at ordne havenlidt orienterer mod 'der er (noget) sne'
negativ orienteringder er kun lidt sne tilbage, så vi kan godt gå i gang med at ordne havenkun lidt orienterer mod 'der er ikke (noget) sne'
modsat orientering (afvigende diskurs)der er kun lidt sne tilbage, vi må hellere vente med at ordne haven kræver ens orientering
modsat orientering (normal diskurs)der er kun lidt sne tilbage, men vi må alligevel hellere vente med at ordne havenmen (alligevel) vender orienteringen

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Nølke: pragmatik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=144803