• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

startkomma

Oprindelig forfatter KBcke Seneste forfatter KBcke

startkomma, komma foran ledsætning. Skønt startkomma siden 2004 har været valgfrit, er brugen af det stadig udbredt. Uanset om man vælger at sætte startkomma eller ej, bør man ifølge Retskrivningsordbogen følge samme praksis inden for samme tekst. Således skal elever ved folkeskolens afgangsprøves retskrivningsprøve angive, om de anvender startkomma eller ej.

Startkomma benyttes fortsat generelt i offentlig administration og i de trykte medier, mens man finder fravalg af startkomma især blandt forfattere og andre særligt sprogbevidste. Dansk Sprognævn anbefaler, at man undlader at sætte startkomma.

Se i øvrigt komma og kommatering.

Annonce

Eksempler med og uden startkomma
Med startkommaUden startkomma

Skønt man siger, det bliver regnvejr, når svalerne flyver lavt, vil jeg nu løbe an på, at det bliver tørvejr hele dagen, og at stævnet kan holdes.

Den, der sover, synder ikke.

Skønt man siger det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt, vil jeg nu løbe an på at det bliver tørvejr hele dagen, og at stævnet kan holdes.

Den der sover, synder ikke.

Dansk Sprognævns eksempler i Retskrivningsordbogen, § 49.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl Bencke: startkomma i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=257327