• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

-lev

Oprindelig forfatter JKoS Seneste forfatter Redaktionen

-lev, efterled i danske stednavne. Ordet, der er beslægtet med da. levne og eng. leave 'forlade', betyder snarest 'arvegods', i yngre navne måske blot 'ejendom'. Endelsen tilføjes oftest personnavne, fx Siger i Sigerslev og Øther i Ørslev, der i almindelighed opfattes som navne på de personer, der har givet stedet i arv. Disse personnavne svarer typologisk og mht. ordforråd til navnene i de urnordiske runeindskrifter fra 200 til 600.

Stednavne på -lev er de ældste navne i Danmark med personnavneforled og derfor opfattet som tidlige udtryk for privat ejendomsret. Det er omdiskuteret, om de kan sættes i forbindelse med dels gamle svenske erobringer med sejrherrernes navne som forled, dels en gruppe stednavne på -leben i Thüringen. Typen må være blevet uproduktiv i det meste af Danmark i vikingetiden og er ikke repræsenteret i Danelagsområdet i England blandt de danske stednavne fra 800-900-t. Stednavne på -lev er især almindelige på Sjælland og Nordfyn samt i Skåne, men mangler næsten ganske i Vestjylland og helt på Bornholm. De kan findes i det øvrige Skandinavien i områder, der havde berøring med det middelalderlige Danmark.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Kousgård Sørensen: -lev i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=116216