Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

-høj

Oprindelig forfatter JKoS Seneste forfatter Redaktionen

-høj, endelse i danske stednavne. Betydningen er enten 'kunstig, gravet høj, gravhøj' som i de fleste af vikingetidens landsbynavne eller 'naturlig forhøjning'. Ordets form kan være stærkt ændret, som det fremgår af navne som Grenaa (ca. 1250 Grindhøgh), Holtug (1261 Holthøiæ), Aversi (1266 Auershøg), Vedersø (1325 Withershøgh), Syv (1253 Syuheughee), Hasle ved Aarhus (1203 Hasløch) og Himlingøje (1356 Hymlynghøw), der alle oprindelig ender på -høj.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Kousgård Sørensen: -høj i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=95390