Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

syntaks

Oprindelige forfattere ES-H og HBHa Seneste forfatter Redaktionen

syntaks, den del af grammatikken, der beskæftiger sig med, hvordan ord sammenføjes til syntagmer og sætninger. I formel logik og informatik er syntaks læren om formelt lovlige udtryk inden for et givet sprog og således det samlede regelsæt for, hvordan velformede, korrekte udtryk kan dannes uanset deres betydning.

Ordet syntaks kommer af græsk syntaxis, af syn- og taxis 'ordning'

I moderne sprogvidenskab opfattes syntaks ofte på en måde, der er inspireret af den formelle logik, jf. generativ grammatik. I denne sammenhæng bygger de syntaktiske regler oftest på konstituentbegrebet, dvs. at det angives for hver størrelse, af hvilke konstituenter den kan være sammensat, og i hvilken rækkefølge konstituenterne skal komme. En sætning kan efter denne opfattelse i sin simpleste form beskrives som en sammensætning af et substantivsyntagme, fx den lille dreng, og et verbalsyntagme, fx spiste isen. Imidlertid anses konstituentbegrebet gerne for utilstrækkeligt, idet sproglige udtryk kan være opbygget så varieret, at det er umuligt at definere dem tilstrækkelig præcist blot ved at afdække, hvilke byggesten de er bygget af. Kun i simple tilfælde er det nok at kende konstituenterne og deres plads for at vide, hvilke relationer der eksisterer mellem dem.

Til at udtrykke syntaktiske relationer anvendes i traditionel grammatik udtryk som verbal, subjekt, objekt, indirekte objekt osv. Disse relationsbetegnelser angiver sætningens led uafhængigt af deres rækkefølge og deres materiale, idet et subjekt eksempelvis kan placeres flere steder i sætningen og kan være dannet af højst forskelligartede bestanddele.

Annonce

Syntaktiske forhold spiller en væsentlig rolle for klassifikation af sprog, der bl.a. kan karakteriseres ved rækkefølgen af subjekt (S), objekt (O) og verbal (V) i hovedtyperne SVO, SOV og VSO. Også på anden vis er syntaktiske træk af betydning for sprogbeskrivelsen, fx ved opdelingen i nominativ-akkusativ-sprog, ergative sprog og inaktiv-aktiv-sprog; se sprogtypologi. Se også morfologi.

Datalogi

Inden for datalogi er syntaks en beskrivelse af de formelle regler for strukturen af symbolfølger, der kan behandles af en computer. Inddata til ethvert program må have en bestemt og på forhånd fastlagt syntaktisk struktur for at kunne genkendes af programmet. Særlig vigtige er inddata til en oversætter, da sådanne data udgør et program skrevet i et programmeringssprog, et såkaldt kildeprogram. Også i programmeringssprog kan man skelne mellem, hvad der svarer til ord og syntagmer i normalt sprog, men i stedet anvendes hhv. terminale og nonterminale symboler. Syntaksanalyse udføres vha. en generativ grammatik med såkaldte produktioner, dvs. et sæt regler, der for hvert nonterminalt symbol beskriver, hvilke andre symboler det kan erstattes af. Det kan hermed automatisk afgøres, om et kildeprogram, som er en følge af terminale symboler, er formelt korrekt. Processen kaldes parsing, og et program, der udfører processen, kaldes en parser. Se også John W. Backus.

Se også dansk - syntaks.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ebbe Spang-Hanssen, Henning Bernhard Hansen: syntaks i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=168432