Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

inkorporering

Oprindelig forfatter MHers Seneste forfatter Redaktionen

inkorporering, (af lat. incorporare 'indføje, indlemme'), inden for sprogvidenskab en delvis sammensmeltning af to ord, typisk verbum og objekt. Den fonetisk eller grammatisk tæt sammenhængende konstruktion angiver oftest, at der er tale om en generel, vanemæssig eller ritualiseret handling. Inkorporering er mest kendt fra indianske sprog, men findes formodentlig mere eller mindre udbredt i alle sprog. Konstruktionen med artikelløst objekt på dansk som i læse avis kan således fortolkes som inkorporering af objektet, til forskel fra læse avisen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Herslund: inkorporering i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=98061