• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

denotation

Oprindelig forfatter PHard Seneste forfatter Redaktionen

denotation, betegnelse for relationen mellem et sprogligt tegn og de genstande, som det kan benævne.

Denotation opfattes tit som den primære betydningsgivende relation mellem sprog og omverden og bruges også som modsætning til begrebet konnotation, som har været anvendt om flere forskellige relationer, der opfattes som sekundære i forhold til denotation. Eksempelvis denoterer ordet kat mængden af katte og konnoterer de egenskaber — kælenskab, grusomhed, selvstændighed etc. — som karakteriserer katte.

Begrebet er ofte uklart afgrænset i forhold til reference.

Annonce

Denotation er kernebetydningen af et sprogligt udtryk uafhængigt af dets bibetydninger (konnotation), fx har æde, spise, fortære og få noget i skrutten samme denotation.

Denotation handler desuden om et sprogligt udtryks forhold til dets referent, dvs. den eller de størrelser i den ydre verden, som det refererer til. Se også reference.

Ordet denotation kommer af latin denotatio 'betegnelse', af denotare 'betegne'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Harder: denotation i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=63189



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. denotation Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    ONT