Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Index librorum prohibitorum

Oprindelig forfatter JTL Seneste forfatter Redaktionen

Index librorum prohibitorum, (lat. 'fortegnelse over forbudte bøger'), ofte blot kaldet Index, den romersk-katolske kirkes liste over bøger, som katolikker ikke må læse og være i besiddelse af. Forbudet var rettet mod skrifter, der angriber eller anfægter den katolske kirkes lære eller rummer ikke-godkendte tekster om åbenbaringer, undere m.m.

Bogforbud begyndte i oldkirken ca. 500, blev videreført i middelalderens bogbrændinger og gik efter bogtrykkets udbredelse, da brændinger blev uoverkommelige, over til udstedelsen af Index. Det første blev trykt i 1559. Det sidste Index, trykt 1948, indeholder de ca. 4000 værker, der siden 1600 udtrykkeligt er forbudt; heriblandt alle Émile Zolas bøger, værker af filosoffer som Kant og historikere som Leopold von Ranke. Index ophævedes i 1966 og har derefter kun historisk og vejledende betydning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John T. Lauridsen: Index librorum prohibitorum i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97137