Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

romertal

Oprindelig forfatter CMTai Seneste forfatter Redaktionen

romertal, talsystem, der anvender et sæt bogstaver, sammensat efter enkle regler, til at symbolisere positive, hele tal. Romertallene anvender et bogstav som symbol for hver potens af 10 op til 1000 (I = 1, X = 10, C = 100 og M = 1000) og ligeledes for halve tipotenser (V = 5, L = 50 og D = 500). I modsætning til titalssystemet, der gengiver tal vha. en række cifre, hvis position angiver deres værdi, har positionen hos romertallene ikke betydning for værdien. I stedet skriver man det givne antal potenssymboler ved siden af hinanden (med de største til venstre) og overlader til læseren at regne sig frem til tallet som fx VIII = 8, LXXXI = 81, DCCCXV = 815 og MMMMMMMMCLII = 8152. Når et mindre symbol skrives til venstre for et større, skal det trækkes fra det større: IV = 5−1 = 4 og XIX = 10+(10−1) = 19.

Romertal
Iūnus, -a, -um1
IIduo, -ae, -o2
IIItrēs, tria3
IV, IIIIquattuor4
Vquīnque5
VIsex6
VIIseptem7
VIIIoctō8
IXnovem9
Xdecem10
XIundecim11
XIIduodecim12
XIIItrēdecim13
XIVquattuordecim14
XVquīndecim15
XVIsēdecim16
XVIIseptendecim17
XVIIIduodēvīgintī18
XIXundēvīgintī19
XXvīgintī20
XXIūnus et vīgintī21
vīgintī ūnus
XXVIIIduodētrīgintī28
XXIXundētrīgintī29
XXVIIII
XXXtrīgintī30
XLquadrīgintī40
Lquīnquīgintī50
LXsexīgintī60
LXXseptuīgintī70
LXXXoctōgintī80
XCnōnagintī90
Ccentum100
CCducentī, -ae, -a200
CCCtrecentī, -ae, -a300
CCCCquadringentī, -ae, -a400
Dquingentī, -ae, -a500
DCsescentī, -ae, -a600
DCCseptingentī, -ae, -a700
DCCCoctingentī, -ae, -a800
DCCCCnōngentī, -ae, -a900
Mmīlle1000
MMduo mīlia2000
MMIduo mīlia et ūnus2001

Der findes ingen nedskrevne regler for anvendelsen af romertallene i oldtiden, men det ser ud, som om man kun nødig subtraherede et symbol, der var mere end én størrelsesorden lavere end det større symbol; altså ikke IC = 99, men ofte IX = 9; sjældnere IIX = 8. Der findes dog afvigelser herfra. Større tal end 1000 kunne fremstilles ved at placere en vandret streg over et tal, som derved blev ganget med 1000. En indramning af et tal gangede det med 100.000; disse inflationssymboler er dog ikke sikkert dokumenteret.

Det er sandsynligt, at de halve tipotenser og subtraktionsprincippet skyldes kuglerammen (abacus). På en abacus med 4 enere og 1 femmer per streng fremstilles fx 7 som en femmer og to enere, VII, og for at lægge fx 9 til må man ofte lægge 10 til og trække 1 fra. Romertallene svarer således til regneresultater, som de fremtræder på en abacus. De blev først i senmiddelalderen udkonkurreret af titalssystemet, der er mere velegnet til udregninger på papir. Se også talsystemer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Marinus Taisbak: romertal i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=152469