• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J.L. Heiberg

Oprindelig forfatter CMTai Seneste forfatter Redaktionen

J.L. Heiberg. Fotograf: Fred. Riise.

J.L. Heiberg. Fotograf: Fred. Riise.

J.L. Heiberg, Johan Ludvig Heiberg, 1854-1928, dansk klassisk filolog, professor ved Københavns Universitet 1896-1925.

Heibergs disputats, Quaestiones Archimedeae (1879), blev med sin detaljerede redegørelse for ethvert trin i overleveringen et forbillede for senere tekstkritiske udgaver af græske og latinske tekster, og han nåede at udgive tekster af stort set alle bevarede græske matematikere.

I 1906 fandt Heiberg i Istanbul et hidtil ukendt værk, Mekaniske læresætningers anvendelse, der viser en overraskende side af Archimedes' arbejdsmetoder. Et udvalg af Heibergs afhandlinger på dansk om græsk kultur findes i Fra Hellas og Italien (1929).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Marinus Taisbak: J.L. Heiberg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89915