• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

re-

Oprindelig forfatter JChr Seneste forfatter Redaktionen

re-, (lat. 'igen, tilbage'), foran vokal undertiden red-, latinsk og internationalt præfiks, der har flere betydninger:

1) 'tilbage', især ved bevægelse, fx regressiv, af latin regredi 'gå tilbage', beslægtet med latin gradus 'skridt, trin'; modsat pro- 'frem';

2) bruges også mere abstrakt om henføring til rette plads eller tilbageføring til bestanddele, fx redigere, af latin agere 'bevæge, handle', om det at samle skriftligt stof til en helhed og evt. indføje det i en større sammenhæng, og relativ 'henførende', af latin relatus 'tilbageført', om noget, der forholder sig til noget andet; betegner fx visse pronominer, men bruges i daglig tale ofte blot i betydningen 'temmelig';

Annonce

3) 'igen, på ny' om noget, der gentages eller genoptages, fx revidere '(gennem)se på ny', af latin videre 'se', og reeksaminere 'eksaminere om igen'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Johnny Christensen: re- i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=149025