Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

a-

Oprindelig forfatter JKoS Seneste forfatter Redaktionen

a-, græsk og internationalt præfiks, som negerer et adjektiv eller et deraf afledt ord.

A- svarer til dansk u- og latin in- og kan sættes foran græske eller latinske ord som fx a-typisk og a-social. Foran vokal tilføjes n som i an-alfabetisk.

Undertiden skelnes i nyere sprogbrug mellem a(n)- og u-: U-moralsk har med dårlig moral at gøre, a-moralsk er noget, der ligger uden for moralens verden.

Annonce

A(n)- må ikke forveksles med an- for ana- foran vokal - som fx i anion - og an- for ad- foran n - som fx i anneks.

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Kousgård Sørensen: a- i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=31156