Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

-log

Oprindelig forfatter JChr Seneste forfatter Redaktionen

-log, -logi, græsk og internationalt efterled i sammensætninger, der især betegner videnskaber og deres udøvere, fx arkæolog om den, der studerer arkæologi 'læren om gamle forhold', af gr. archaios 'gammel, fortidig'.

Betydningen 'tale' ses i fx prolog 'fortale', og betydningen 'samle' ses i antologi 'tekstsamling', egl. 'blomstersamling'. Også latinske forled kan indgå, fx i sociologi 'læren om samfundet', af lat. adj. socius 'fælles'.

Annonce

Sammensætningsleddene -log og -logi kommer af græsk -logos 'en, der tænker og taler', heraf -loˈgia 'tankevirksomhed', jf. logos 'tale, tanke, fornuft', afledt af legein 'overveje, tænke, tale', opr. 'samle'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Johnny Christensen: -log i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=117899