Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

diftong

Oprindelig forfatter Basb Seneste forfatter Redaktionen

diftong, forbindelse af to vokallyde i samme stavelse. Hvis den første vokallyd danner toppen i stavelsen, kaldes diftongen faldende, fx i dansk mig, engelsk low, tysk Sau; hvis anden vokallyd er stavelsestop, kaldes diftongen stigende, fx dansk ja.

Ordet diftong kommer af di- og græsk phthongos 'lyd', dvs. 'dobbeltlyd'.

De tre hovedtyper af faldende diftonger i dansk glider hen imod en i-lyd, fx mig, tøj, en u-lyd, fx hav, tov, eller en åben å-lyd, fx bær, smør, normalt dog uden at nå dette slutpunkt. De danske faldende diftonger har tidligere været udtalt som vokal-konsonant-forbindelser, og sådan opfører de sig i nogle henseender stadig i sprogsystemet, jf. stege-stegt, hvor infinitiven har diftong og datids participium lukkelyden g; herved adskiller de sig fra fx engelske og tyske faldende diftonger, der i sprogsystemet fungerer som langvokaler.

Se også dansk, danske dialekter, monoftong, triftong og vokalsammenstød.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Basbøll: diftong i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=64507