Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dansk - ordforråd

Oprindelig forfatter AKark Seneste forfatter Redaktionen

De største danske ordbøger registrerer over 200.000 ord. Men ordforrådet er i princippet ubegrænset, da nye ord til enhver tid kan dannes frit ved sammensætning og afledning: lønefterslæbsgodtgørelse, talesprogsfremmed, satellitovervåge, hovskisnovskihed, happeningmager, belastbar osv.

Arveord

Kernen i ordforrådet er arveordene; det er ord, der kan føres tilbage til vikingetiden eller endnu tidligere, og som er fælles nordiske, fx ikke, fælles germanske, fx sende = tysk senden, engelsk send, eller fælles indoeuropæiske, fx moder = fransk mère (af latin mater), græsk meter, russisk mat'. Når man medregner sådanne gamle og nye sammensætninger og afledninger, som udelukkende består af arvede elementer, fx aflusning eller vinterbader, indgår der mindst 15.000 arveord i nutidssproget. De 100 oftest forekommende ord i dansk er næsten alle arveord, og disse 100 udgør erfaringsmæssigt halvdelen af ordene i en almindelig bog for voksne. Med de 500 hyppigste ord er 70% af en almindelig tekst dækket, og af dem er over 400 arveord. Resten er låneord fra andre sprog, de allerfleste fra nedertysk.

Importerede ord

Af de nedertyske lån hører enkelte til de 100 hyppigste ord i dansk, således verbet blive, der fortrængte vorde; men blive fornemmes som rent dansk. Det samme gælder alle andre nedertyske lån blandt de 500 hyppigste ord i dansk, fx ansigt, bange, begynde, forskellig, samt, straks og sådan. Inden for de 500 hyppigste ord falder også faktisk, eksempel og familie, der stammer fra latin, og et enkelt af græsk oprindelse: problem. Først mellem de efterfølgende ca. 500 findes tur og dame fra fransk, job og starte fra engelsk.

Annonce

Orddannelse

I nutiden kan de fleste danske nok erkende sammenhængen mellem ord som arm — ærme, snor — snøre, fuld — fylde, blind — blænde, dåb — døbe, kold — kulde — køle; men nye ord dannes ikke efter disse mønstre. Orddannelsen sker dels ved andre former for afledning, dels ved sammensætning.

En sammensætning dannes af et kerneled og et foranstillet specificerende adled. De mest produktive typer er disse:

Sammensatte substantiver
Sb.+sb.ølglas, med bindebogstav s/e cognacsglas, snapseglas
Adj.+sb.stormøde
Pron.+sb.selvforståelse
Vb.+sb.krybespor
Præp.+sb.medbestemmelse
Adv.+sb.udebane
Sammensatte adjektiver
Sb.+adj.læservenlig, med part. smertestillende, forhjulstrukken
Adj.+adj.tværfaglig, med part. fuldtonende, rundstrikket
Pron.+adj.selvgyldig, med part. selvopfyldende, selvbestaltet
Vb.+adj.skydegal
Præp.+adj.overkritisk, med part. modsvarende, underudviklet
Adv.+adj.veltilfreds, med part. hjemmegående, sammenspist
Sammensatte verber
Sb.+vb.kantstille, typebestemme
Adj.+vb.lovliggøre
Præp.+vb.gennemtæve
Adv.+vb.neddrosle

Afledninger dannes dels med foranstillede adled (præfikser), dels med efterstillede adled (suffikser).

Typer af produktive præfikser
anti-antikunst, antiborgerlig
be-bedrikke, beslipset
bi-(skatte)bikort
eks-ekskone
for-forruste, fortravlet
gen-genbruge, genhør
mis-misforvalte
pro-prokommunistisk
sam-sambeskatte, samkøring, samnordisk
super-superegoist, superfræk
u-usmart, uafgørlig, uledsaget
vice-viceborgmester

Ved afledning med suffiks dannes substantiver, adjektiver og verber. De vigtigste produktive suffikser er følgende:

Afledte substantiver
-anernigerianer, kollegianer
-ariumsælarium
-elsebesyngelse
-erkuwaiter, pendler
-eridyneløfteri, kondomeri
-eserlibaneser
-hedpræcished, tilbageståenhed, spirituspåvirkethed
-indeskurkinde
-ingindlæring, programmering, amerikanisering
-ismebrutalisme
-istelitist
-itetkreativitet
-magerbetonmager, systemmager
-ningmobning
-skabpræsidentskab
-skestorstikkerske
-øralfabetisør

Desuden kan verbalsubstantiver dannes ved nul-afledning ud fra et verbums rod, fx medhør, leversvigt, udslip osv.

Afledte adjektiver
-agtigjordskredsagtig
-anskhaitiansk
-barfældbar, praktiserbar
-esisknepalesisk
-etsexet, kortluntet
-isknamibisk, plattenslagerisk
-istiskelitistisk
-mæssigslendrianmæssig
-skliverpoolsk, koransk
-somopgivsom
-visprocentvis
-vornjaskevorn
-ærelitær
-øsprestigiøs
Afledte verber
-erefokusere
-ficerebussificere
-iserecontainerisere

Nye verber kan desuden dannes, ved at infinitivens endelse -e føjes til et substantiv, fx momse, quizze, vetoe; de bøjes med -ede i datid, fx vetoede.

Ordenstal afledes af de tilsvarende mængdetal, fx tredje, fjerde; med endelsen -te: femte, sjette, tredivte, millionte, milliardte; uændret: hundrede, tusinde; alle andre ordenstal får endelsen -ende/-nde/-de: syvende, ottende, trettende, tyvende, firsindstyvende, den sidste type har den moderne sideform firsende, især i talesprog.

Læs videre om det danske sprogs historie eller læs om dansk generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Allan Karker: dansk - ordforråd i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. maj 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61374