• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dansk - sprogpolitik

Oprindelig forfatter JL Seneste forfatter Redaktionen

I 2003 nedsatte kulturminsteren en arbejdsgruppe, som fik til opgave at udarbejde et oplæg til en dansk sprogpolitik. Baggrunden for dette initiativ har først og fremmest været et ønske om at få overblik over det sproglige domænetab, der sker i forskning, uddannelse og erhvervsliv, hvor engelsk breder sig, ligesom det er tilfældet i megen fagterminologi. Udvalget anbefalede en parallelsprogsstrategi; dansk skal almindeligvis været hovedsproget i universitetsundervisningen, men i forskningen skal både dansk, engelsk og andre sprog have gunstige udviklingsmuligheder, idet fagmiljøerne har et særligt ansvar for, at dansk ikke fortrænges eller ikke udvikles terminologisk.

En anden baggrund for ønsket om en sprogpolitik er en udbredt fornemmelse af, at det er gået tilbage med befolkningens beherskelse af sproglige korrekthedsnormer og viden om sprog. Arbejdsudvalgets redegørelse "Sprog på spil" rummer da også nogle anbefalinger, der retter sig mod skolen, ligesom der er afsnit om myndighedernes sprog, administrationssprog, mediesprog og sproget i litteratur og film.

Folketinget forholdt sig positivt til den sprogpolitiske redegørelse, som de involverede ministerier udarbejdede til brug for en folketingsdebat i januar 2004, og redegørelsen fik bl.a. betydning for danskundervisningen i gymnasiet, ligesom regeringen gennem en række særbevillinger fulgte op på anbefalingerne i "Sprog på spil".

Annonce

Læs mere om dansk generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Lund: dansk - sprogpolitik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61382



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. dansk - sprogpolitik Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    ONT