Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning. |
radiæstesi, (af lat. radius 'stråle' og gr. aisthesis 'følelse, sansning'), følsomhed over for udstrålinger; en pseudovidenskabelig teori om, at alt stof udsender særlige stråler eller energimønstre, som visse sensitive personer er i stand til at opfange, undertiden vha. katalysatorer som ønskekvist eller pendul. Brugen af fx ønskekviste til lokalisering af vand eller mineraler har været kendt siden middelalderen, men blev i 1800-t. afvist som overtro. I 1900-t. er opstået en fornyet interesse, og franskmanden Alex Bouly opfandt i 1930 udtrykket radiæstesi for at distancere området fra dets okkulte fortid og give det et videnskabeligt præg. Omtrent samtidig opstod en ny disciplin, den medicinske radiæstesi, baseret på, at også forskellige sygdomme og ubalancer har deres egne energimønstre. Disse kan angiveligt måles ved at svinge et pendul over patienten eller over en dråbe af patientens blod, hvorefter behandling fx kan bestå af medicin med modsvarende energimønster. Selvom radiæstesi ikke accepteres videnskabeligt, anvendes den undertiden af erhvervslivet til forsøg på lokalisering af olie-, gas-, vand- eller mineralforekomster; den medicinske radiæstesi nyder stor popularitet inden for homøopati, radioni, jordstråler og anden alternativ medicin.
Poul Fersling: radiæstesi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=148275 |
Denne artikel stammer fra:
Leksikon