• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

horoskop

Oprindelig forfatter UWes Seneste forfatter Redaktionen

horoskop, et diagram over himlen på et givet tidspunkt med et givet punkt på Jorden som centrum. Horoskopet danner grundlag for en astrologisk forudsigelse af begivenheder eller egenskaber, ofte for et menneske, men også for ting som fx bygningsværker, projekter og politiske begivenheder.

Ordet horoskop kommer af græsk hora 'tid, time' og skopein 'se, undersøge'.

Mest kendt er nok fødselshoroskopet, hvor diagrammet afbilder himlen i personens fødselsøjeblik med fødselsstedet som centrum. Skal man opstille et horoskop for andet end personer, må man fastsætte et "fødselsøjeblik".

Tydningen af et horoskop begynder oftest med, at man i horoskopets skematiske fremstilling af dyrekredsens tolv tegn angiver det punkt, der steg op over østhorisonten på det givne tidspunkt; dette punkt kaldes ascendanten. Med det som udgangspunkt inddeles dyrekredsen mod øst i tolv huse, områder, der symboliserer væsentlige sider af livet. Det første hus kaldes horoskopos og har givet navn til horoskop. Solens, Månens og de otte planeters positioner noteres i dyrekredsen, deres indbyrdes vinkelafstande måles, og det angives, om de danner aspekt til hinanden. Aspekter er fx opposition 180°, trigon 120°, kvadrat 90° og sekstil 60°. Væsentlige elementer i tolkningen af et horoskop er planeternes, Solens og Månens positioner i forhold til hinanden, til husene, til ascendanten, til medium coeli (det punkt på dyrekredsen, der kulminerede i det pågældende øjeblik) og til dyrekredsens tegn. Hvordan de mange tolkningsmuligheder skal vægtes, er i høj grad op til den enkelte astrologs skøn.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla Susanne Koch: horoskop i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=93133