Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

taurobolium

Oprindelig forfatter CGTor Seneste forfatter Redaktionen

taurobolium, tyreoffer, som ca. 150-400 indgik i gudinden Kybeles kult. Mange fund af altre opstillet i forbindelse med offeret viser dets popularitet i Rom og i Romerrigets vestlige provinser.

Ordet taurobolium er latin, af græsk tauros 'tyr' og afledn. af bolos 'kast', af ballein 'kaste, ramme'.

Ritualets oprindelige betydning er uklar, men fra ca. 250 blev tauroboliet til en bloddåb, hvorunder tyrens blod skulle strømme ned over den mand, der modtog dåben som en indvielse og en ny fødsel. Den kristne digter Prudentius har malende skildret modsætningen mellem den ækle hedenske bloddåb og den rene kristne dåb i vand og helligånd.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen: taurobolium i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170107