• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Janus

Oprindelig forfatter CGTor Seneste forfatter Redaktionen

Janus. Libral as fra 225-217 f.Kr. Betegnelsen libral betyder, at vægten ligger omkring ét romersk pund. Forsidemotivet er Janus med de to hoveder, guden for al begyndelse og for alle offentlige porte.

Janus. Libral as fra 225-217 f.Kr. Betegnelsen libral betyder, at vægten ligger omkring ét romersk pund. Forsidemotivet er Janus med de to hoveder, guden for al begyndelse og for alle offentlige porte.

Janus, (latinsk 'portåbning, gennemgang'), romersk guddom med to ansigter, det ene skuer frem, det andet tilbage. Han vogter byens porte og broer og, mere abstrakt, overgangen fra en tilstand til en anden, fx når den romerske hær gik i krig og marcherede gennem hans "tempel", en portbygning på Forum Romanum. Templet var kun åbent i krigstid, og kejser Augustus roste sig af, at det havde været lukket tre gange i hans regeringstid. Janus, der ikke har nogen græsk parallel i mytologi eller ikonografi, er meget sjældent afbildet.

Måneden januar er opkaldt efter Janus, men da det gamle romerske år begyndte med marts, hentyder månedsnavnet til en anden overgang, muligvis en port, som Solen tænktes at passere ved solhverv. Janus har intet modstykke i græsk religion og ingen mytologi bortset fra hans forbindelse med gudinden Carna.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen: Janus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=100701