Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Erasmus af Rotterdam

Oprindelige forfattere GP og ViSoer Seneste forfatter Redaktionen

Erasmus af Rotterdam. Maleri af Hans Holbein d.y., 1523-24.

Erasmus af Rotterdam. Maleri af Hans Holbein d.y., 1523-24.

Erasmus af Rotterdam, Desiderius Erasmus Roterodamus, 28.10.1469-12.7.1536, født i den nederlandske provins Holland som illegitim præstesøn; den nordeuropæiske renæssancehumanismes førende skikkelse.

Erasmus' omfangsrige forfatterskab, der udelukkende er skrevet på latin, består dels af egne værker om teologi, etik og pædagogik, dels af tekstudgaver af klassiske forfatterskaber, af NT og af kirkefædrenes skrifter. Hertil kommer Erasmus' breve, der i en moderne trykt udgave fylder 12 bind.

Sin tidlige ungdom tilbragte Erasmus i en klosterskole, hvor han lærte fromhedsbevægelsen Devotio moderna at kende (Brødrene af Fælleslivet); som augustinerkannik blev han præsteviet i 1492. Han studerede i Paris 1495-99 og besøgte 1499-1500 for første gang England, hvor han knyttede venskab med unge lærde som John Colet og Thomas More. Erasmus fik her vigtige impulser til at anvende de italienske humanisters tekstkritiske metode, der var brugt på klassiske tekster, ved arbejdet med NT og andre kristne tekster (se også bibelhumanisme). Han blev teologisk doktor i Torino 1506.

Annonce

Tåbelighedens lovprisning (1511) er udformet som én lang tale, holdt af Tåbelighedens gudinde. I dette citat fra afsnit 59 er det paverne, der rammes af hendes satire:

"Men hvis paverne, der er Kristi stedfortrædere, forsøgte at efterligne Kristi liv, dvs. hans fattigdom, hans møje og besvær, hans lære, hans kors, hans verdensforsagelse, eller hvis de tænkte over deres navn af Fader og deres tilnavn af Hellighed, hvilket jordisk væsen ville da være mere sønderknust? eller hvem ville med alle midler købe sig til pavestolen og forsvare købet med sværd og gift, med vold og magt? Hvor mange bekvemmeligheder ville de ikke miste, hvis visdom kom over dem, - sagde jeg visdom? nej, blot et korn af det salt, som Kristus talte om, - så var det slut med al denne rigdom og ære og magt, med alle deres triumftog og hyldestdeputationer, med alskens dispensationer, skatter og afladsbreve, med alle disse heste og muldyr og svejtsergardister, med hele dette søde liv (I ser hvilket marked, hvilken høst, hvilket hav af rigdom jeg omfatter i disse få ord!). Og i stedet for alt dette lutter nattevågen og faste, tårer og bønner, gudstjenester og studeringer, suk og tusind jammerlige strabadser af samme art. Og man må ikke glemme hvad det ville føre til: at alle disse skrivere, kopister, aktuarer, advokater, promotorer, sekretærer, muldyrdrivere, rideknægte, vekselerere, koblere - og jeg havde nær tilføjet noget endnu mere blødt, men jeg er bange for at det ville være for hårdt for jeres øren, kort sagt: at hele denne umådelige menneskeflok, der besværer, jeg mener beærer den romerske stol, ville dø af sult. Det ville være umenneskeligt og en skrækkelig ugerning, men hvad der er langt værre er at de største kirkefyrster og verdens sande lys igen måtte gribe til ransel og vandrerstav." (oversat af Villy Sørensen, 1979)

Sit litterære gennembrud fik han med Adagia (1500; Ordsprog), hvori han i en ofte levende og spændstig essayform fortolkede i alt 818 klassiske og folkelige ordsprog og talemåder. Erasmus udvidede dette antal i mange følgende udgaver, således at udgaven fra hans dødsår indeholder ikke færre end 4151 tekster.

Også Enchiridion militis christiani (1503; En kristen stridsmands håndbog), en indførelse i kristendom med front mod "udvendige ceremonier" og "barbarisk uvidenhed", vandt efterhånden genklang i samtiden.

Erasmus' litterære ry beror dog især på Colloquia familiaria (1518; Fortrolige samtaler; da. i udvalg 1945) og Encomium moriae (1511; Tåbelighedens lovprisning, 1979), to værker, som er underholdende, dybsindige og ofte kontroversielle i deres kritik af samtidens autoriteter. I Tåbelighedens lovprisning lader Erasmus tåbelighedens gudinde lovprise sig selv og ironisere over alle de kloge, ikke mindst teologerne, endda paven selv. En anonym satire over den krigsglade pave Julius 2. (Julius exclusus e coelis, 1517; Pave Julius' Død, 1894) er sandsynligvis også skrevet af Erasmus, der som den første angreb krigen og alt dens uvæsen (Dulce bellum inexpertis, 1515; Skøn er krigen for den uerfarne, 1984).

I modsætning til åndsfællen Thomas More undgik han bevidst at blive direkte impliceret i politik. Han havde et klart blik for magtens realiteter og for de forskønnende omfortolkninger af magtpolitikken ("kolonialisering er røveri forklædt som udbredelse af kristendommen"), men forholdt sig mere pædagogisk og mindre kynisk til fyrsten end den samtidige Machiavelli.

Encomium Moriae udkom først i 1745 i oversættelse til dansk. Eksemplaret i privateje.

Encomium Moriae udkom først i 1745 i oversættelse til dansk. Eksemplaret i privateje.

Til den senere kejser Karl 5. skrev han Institutio principis christiani (1516; da. En cristhen førstis lære, 1522 og 1534), og hans parafraser over de fire evangelier og Ap.G. (1522-24) er tilegnet hhv. Karl 5., Frans 1. af Frankrig, Henrik 8. af England, Ferdinand af Østrig og pave Clemens 7. med personligt rettede appeller om kristen adfærd.

Erasmus troede på bonae litterae, dvs. på den "gode videnskab"s opdragende virkning på både høj og lav. Han ønskede at gøre oldtidens visdom tilgængelig for menigmand, og samme bestræbelse lå bag hans udgave af NT på græsk med en ny parallel oversættelse til latin.

Han fandt ingen modsætning mellem hedningernes sunde fornuft og Jesu humane budskab, "philosophia Christi". Da hans udgave af NT udkom i 1516, s.å. som kirkefaderen Hieronymus' værker i ni bd., havde Erasmus en position som ingen andre i samtiden — og som få andre i åndshistorien. Hans berømmelse og indflydelse strakte sig over hele Europa, hvor hans skrifter tryktes på latin og blev oversat til mange sprog; i Danmark oversatte Poul Helgesen mellem 1522 og 1534 tre af dem.

Erasmus af Rotterdam. I 1991 blev der i Holland præget en serie uofficielle mønter i den europæiske regneenhed ECU, mest til glæde for møntsamlere. Forsiden bærer Erasmus' portræt og et citat på latin: Jeg vil være borger i hele verden og ikke blot i en enkelt by. Narrebjælderne, der skimtes til højre, er en hentydning til hans berømteste bog, Tåbelighedens lovprisning.

Erasmus af Rotterdam. I 1991 blev der i Holland præget en serie uofficielle mønter i den europæiske regneenhed ECU, mest til glæde for møntsamlere. Forsiden bærer Erasmus' portræt og et citat på latin: Jeg vil være borger i hele verden og ikke blot i en enkelt by. Narrebjælderne, der skimtes til højre, er en hentydning til hans berømteste bog, Tåbelighedens lovprisning.

Erasmus' stilling blev en anden, efter at Martin Luther i 1517 begyndte sit angreb på kirken. Erasmus kunne sympatisere med Luthers kritik, men tog anstød af hans radikale optræden og vægrede sig længe ved at tage udtrykkelig stilling i striden. Til sidst valgte han at gå til sagens kerne, selve menneskesynet, i sin bog om den frie vilje, De libero arbitrio (1524). Han argumenterede sagligt ud fra modstridende bibelsteder og konkluderede, at menneskets frie vilje "formår noget, men nåden mest", et synspunkt, som Luther i De servo arbitrio (1525; Om den trælbundne vilje) angreb som lunkent og blasfemisk.

Erasmus' forsøg på en fortsat dialog blev ikke besvaret af Luther selv. For Erasmus vejede kirkens tradition tungere end dens på mange måder kritisable praksis, som han dog fortsat forholdt sig kritisk til. I et af sine sidste skrifter opfordrede han til genoprettelse af kirkens enhed; det blev kraftigt angrebet af både Luthers og den katolske kirkes mænd.

Den dengang ret nye bogtrykkerkunst var en forudsætning for udbredelsen af Erasmus' værk. Ligesom han skrev på det internationale sprog latin, følte han sig ikke særlig knyttet til én nation, men opholdt sig i flere lande. Han var syv gange i England, længst 1509-14.

Erasmus af Rotterdam malet ca. 1530-32 i Freiburg af Hans Holbein d.y.; Kunstmuseum Basel. Portrættet er udført på en rund træplade, der blot måler 10 cm i diameter. Det viser Erasmus, som han så ud i sit sidste livsstadium, lidt over 60 år gammel.

Erasmus af Rotterdam malet ca. 1530-32 i Freiburg af Hans Holbein d.y.; Kunstmuseum Basel. Portrættet er udført på en rund træplade, der blot måler 10 cm i diameter. Det viser Erasmus, som han så ud i sit sidste livsstadium, lidt over 60 år gammel.

Særlig forkærlighed havde han for de steder, hvor han fandt en dygtig bogtrykker, således Venezia og især Basel, hvor han boede 1514-16 og igen fra 1521, men da Reformationen brød ud dér i 1529, flyttede han til Freiburg. I 1535 vendte han tilbage til Basel, hvor han boede hos bogtrykkerfamilien Froben til sin død året efter.

Bogtrykkerkunsten var også en forudsætning for den strøm af smædeskrifter, som reformationsrøret fremkaldte, og som svækkede Erasmus' tillid til de trykte ords gavnlige virkning. Han opgav dog aldrig sin tro på den sunde fornuft, hvad hans skrifter om krigen mod tyrkerne omkring 1530 vidner om.

Erasmus indtager en nøgleposition i europæisk bevidsthedshistorie og har præget senere tiders forståelse af humanisme og oplysning. Han står som det første store eksempel på den kritisk-engagerede, ofte pacifistiske intellektuelle, der hævder sin uafhængighed over for autoriteter, partier og nationale interesser.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gert Posselt, Villy Sørensen: Erasmus af Rotterdam i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=71692