Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Paul 6.

Oprindelig forfatter SO-J Seneste forfatter Redaktionen

Paul 6., Giovanni Battista Montini, 26.9.1897-6.8.1978, pave fra 1963. Montini, der 1924-54 arbejdede i den romerske kurie, blev 1954 ærkebiskop af Milano, Italiens største og vigtigste ærkebispedømme; i 1958 blev han kardinal. Som pave blev det hans opgave at føre 2. Vatikankoncil (1962-65) til ende og udmønte koncilets beslutninger i konkrete reformer og moderniseringer. Ved forhandlinger med østbloklandene søgte han at skaffe kirken tålelige livsvilkår. Paul 6.s pontifikat faldt sammen med ungdomsoprøret, marxismen og den seksuelle revolution, og han måtte opleve koncilårenes eufori munde ud i en dybtgående krise. Rundskrivelsen "Humanæ vitæ" (1968), som fastholdt det traditionelle nej til kunstig prævention, markerer vendepunktet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sebastian Olden-Jørgensen: Paul 6. i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=139651