• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Leo 13.

Oprindelig forfatter SO-J Seneste forfatter Redaktionen

Leo 13., Vincenzo Gioacchino Pecci, 2.3.1810-20.7.1903, pave fra 1878. Efter en kort karriere som pavelig diplomat blev Pecci 1846 biskop af Perugia, 1853 kardinal og 1878 pave. Gennem politisk smidighed bidrog han til at afslutte Kulturkampen i Tyskland og genoprette pavestolens internationale anseelse. I en række rundskrivelser tog han stilling til den moderne verdens problemer, deriblandt arbejderspørgsmålet (Rerum novarum 1891). Hans støtte til nythomismen blev retningsgivende for den katolske teologi, og 1881 åbnede han Vatikanets arkiv for forskningen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sebastian Olden-Jørgensen: Leo 13. i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=115900