• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

thomisme

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

thomisme, dels Thomas Aquinas' tænkning og senere systematiserende fremstillinger af den, dels de intellektuelle skoler, som under indflydelse af senere tankeformer udviklede hans tænkning i nye retninger.

Efter 1286 var dominikanerne forpligtede til at opretholde og forsvare Thomas Aquinas' tænkning, og tidligt i 1300-tallet fremstod Hervæus Natalis (d. 1323) som thomismens mest betydningsfulde talsmand over for afvigende ordensbrødre som Jakob fra Metz, der virkede ca. 1300-10, og Durand fra Saint-Pourçain.

Denne tidlige thomistiske skole kulminerede med Johannes Capreolus (d. 1444), der fik tilnavnet princeps thomistarum 'thomisternes førstemand'. I 1500-tallet blev der forfattet flere kommentarer til især Thomas' to summaer, hvoraf navnlig Cajetans kommentar til Summa theologiae og den, som Franciscus Sylvester fra Ferrara (1474-1528) skrev til Summa contra gentiles, fik betydning.

Annonce

Efter Tridentinerkoncilet og helt op i 1900-tallet benyttedes filosofiske og teologiske lærebøger af Jean Poinsot (1589-1644), kendt under navnet Johannes a S. Thoma.

En mindre frugtbar systematisering og formalisering af Thomas Aquinas' tænkning prægede dele af 1800- og 1900-tallets thomisme, der ofte var identisk med den kirkeligt støttede nyskolastik (se nythomisme).

1900-tallets ledende thomist var Jacques Maritain, som i sin sociale og politiske filosofi tog udgangspunkt i thomismens grundlæggende realisme.

En original udformning af thomismen blev fremlagt af filosoffen Joseph Mareschal (1878-1944), der forsøgte at sammentænke Kants kritiske filosofi med Thomas Aquinas' realisme. Filosofisk fik denne såkaldt transcendentale thomisme ikke stor betydning, men teologisk fandt den fortalere i så selvstændige tænkere som Bernard Lonergan og Karl Rahner.

Inspiration fra Edmund Husserl og fra Roman Ingardensfænomenologi førte i Lublin i Polen til fremkomsten af en form for thomistisk personalisme, hvis kendteste repræsentant er Karol Wojtyła, fra 1978 pave Johannes Paul 2.

I 1900-tallets sidste årtier har analytiske filosoffer i Storbritannien og USA forsøgt at drage nytte af Thomas Aquinas' tænkning.

Referér til denne tekst ved at skrive:
thomisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=171683