Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

konciliarisme

Oprindelig forfatter LON Seneste forfatter Redaktionen

konciliarisme, kirkepolitisk opfattelse, ifølge hvilken forsamlingen af bisper og højt betroede gejstlige i et kirkemøde besidder den højeste myndighed i kirken.

Konciliarismen, der har rødder i den oldkirkelige episkopalisme (se biskop), fik sin endelige udformning i 1300-t., da bl.a. William fra Ockham vendte sig imod det pavelige krav om fuldkommen autoritet i kirken (se papalisme). På kirkemødet i Konstanz 1414-18 fik konciliarismen sin klassiske formulering i dekreterne Sacrosancta og Frequens. Konciliarisme blev af adskillige paver fordømt som kættersk, ligesom det blev forbudt at indanke sin sag for et alment kirkemøde.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lauge Olaf Nielsen: konciliarisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=108834