• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

humiliater

Oprindelig forfatter CB-N Seneste forfatter Redaktionen

humiliater, (af lat. humilis 'ydmyg', her i bet. 'ufarvet', efter den fattige klædedragt og levevis, og -at; ital. berettini 'askegrå'), munkeorden, der i 1100-t. udsprang af det valdensiske (se valdense) broderskab "de lombardiske fattige". Ordenen stadfæstedes 1201 af Innocens 3. som en gren af benediktinerordenen. Lægbrødrene og lægsøstrene ernærede sig ved linnedvævning, men det asketiske og stramt disciplinerede liv truedes af ordenens voksende rigdom. Carlo Borromeo søgte i 1500-t. at gennemføre reformer, man da han forsøgtes myrdet af en humiliat, ophævede pave Pius 5. ordenen i 1571.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Bach-Nielsen: humiliater i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 7. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=93790