• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mirakel

Oprindelig forfatter FSte Seneste forfatter Bodil Hammer

Den grædende madonna i Civitavechia.

Den grædende madonna i Civitavechia.

mirakel, (lat. miraculum 'det, der er genstand for undren', af mirari 'undre sig'), underfuld begivenhed, overnaturlige kræfters eller guddommelige magters handling i naturen og med mennesker, ofte i modstrid med naturlovene.

Religionshistorisk set er mirakeltro et udbredt fænomen, der kan legitimere en persons eller en institutions religiøse betydning. Fx kan historier om mirakler bevidne en shamans religiøse betydning og status i samfundet. Tro på mirakler findes i institutionaliseret form i den katolske kirke, hvor bevidnede mirakler er forudsætningen for helgenkåring. I de protestantiske kirker optræder den fortrinsvis i karismatiske kirkesamfund som fx pinsebevægelsen.

Også i religioner, hvis grundskikkelser måske selv er skeptiske eller tilbageholdende over for mirakler, kan mirakeltro findes som et mere folkereligiøst udtryk. Buddha peger næsten pædagogisk på mirakler som lægfolkets adkomst til at begynde at forstå tilværelsens sammenhæng; i Buddhalegenden optræder en række mirakler, fx standsning af Solens gang, der er fattelige som gode historier, men som i virkeligheden er modeller for det egentlige: meditationens ophævelse af tiden. I Koranen tillægges der ikke Muhammed nogen mirakelevne, men i den folkelige tradition er en række kraftgerninger knyttet til ham.

Annonce

Den evangeliske overlevering om Jesus rummer flere mirakelfortællinger, fx helbredelser, bespisningsundere og dødeopvækkelser; se også undere og tegn.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: mirakel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=126095