Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gudsbeviser

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

gudsbeviser, argumenter for Guds eksistens. Traditionelt skelnes mellem to former: Enten går beviset ud fra begrebet om Gud som det mest fuldkomne væsen (det ontologiske gudsbevis), eller det går ud fra et grundtræk ved verden, som viser hen til Gud som forklaringsgrund for verden (det kosmologiske gudsbevis).

Det ontologiske gudsbevis tillægges almindeligvis Anselm af Canterbury, der levede i 1000-tallet: Hævder man, at Gud er det mest fuldkomne væsen, men ikke har eksistens, så indebærer det, at man kan tænke sig et endnu mere fuldkomment væsen, nemlig det, der har alle Guds egenskaber samt eksistens. Da dette ville være en selvmodsigelse, hører eksistens med til begrebet om Gud.

Thomas Aquinas afviste i 1200-tallet det ontologiske gudsbevis og gav den klassiske formulering af den anden fremgangsmåde. I det kosmologiske bevis antager man, at verden er en verden i bevægelse og forandring, og går herfra tilbage til Gud som denne verdens første bevæger og første årsag. Det teleologiske gudsbevis går fra naturens formålsrettede orden tilbage til Gud som den, der har nedlagt et formål i naturen, se fysiko-teologi.

Annonce

Immanuel Kant foretog i Kritik der reinen Vernunft (1781) et skelsættende opgør med det ontologiske gudsbevis. Kant anfægtede bevisets forudsætning, nemlig at eksistens er en egenskab. Da han hævdede, at det ontologiske gudsbevis ligger til grund for de øvrige, mente han at have vist, at det er umuligt at bevise Guds eksistens.

I Søren KierkegaardsPhilosophiske Smuler (1844) fremsættes en teologisk begrundet kritik af forsøget på at bevise Guds eksistens: Hvis Guds eksistens kunne bevises, ville der ikke længere være tale om at tro på Gud.

Siden Kant og Kierkegaard er det navnlig blevet diskuteret, hvorvidt sigtet med gudsbeviserne er at give et bevis, der overbeviser den ikke-troende, eller om de udfolder det, som troen forudsætter, nemlig Guds virkelighed.

Referér til denne tekst ved at skrive:
gudsbeviser i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86881