• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

eksistens

Oprindelig forfatter Groen Seneste forfatter Redaktionen

eksistens, i filosofisk forstand det faktum, at noget er (modsat essens: hvad det er ifølge sit væsen).

Ordet eksistens kommer af nylatin existentia 'fremtræden'.

Eksistens forstået som den specifikt menneskelige eksistens er en tolkning, som Søren Kierkegaard har præget (Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, 1846). Kierkegaard fremhæver to indbyrdes forbundne træk ved den menneskelige eksistens. For det første er eksistens bevægelse i den forstand, at man som eksisterende er "i vorden", undervejs og ufærdig. For det andet stiller den ufærdige eksistens sig som problem eller opgave for den eksisterende selv. Da andre ikke kan leve ens liv for en, må man selv overtage ansvaret for det. Dette vil for Kierkegaard ikke blot sige at vælge bevidst og ansvarligt mellem givne muligheder, men også at vedkende sig, at man allerede er dette bestemte menneske, man er. Den eksisterende er i etisk og religiøs forstand den enkelte.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Grøn: eksistens i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. maj 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=69011