Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

døberbevægelser

Oprindelig forfatter TeHa Seneste forfatter TeEsHa

døberbevægelser, fælles betegnelse for en række grupper, der opstod i radikalreformatoriske miljøer i det tysktalende område parallelt med den lutherske reformationsbevægelses spredning fra 1520'erne og delvis i sammenhæng med Den Tyske Bondekrig. Døberne var i den første tid stærkt præget af den almindelige reformatoriske antiklerikalisme.De afviste barnedåbens gyldighed og praktiserede trosdåb. Af deres modstandere blev de derfor kaldt gendøbere, anabaptister, betegnelser, som i den lutherske tradition blev fastholdt helt frem til 1950'erne.

Døberne ville skabe et fællesskab af ægte kristne, for nogles vedkommende på biblicistisk grundlag, mens andre havde et udspring i spiritualistiske, mystiske og apokalyptiske strømninger, hvilket naturligvis blev bestemmende for menighedernes opbygning, liv og lære.

Den første døbermenighed opstod i forlængelse af Zwinglis reformationsbevægelse i Zürich i 1525 med Konrad Grebel og Felix Mantz som fremtrædende lederskikkelser. Bevægelsen spredtes fra Zürich ud over Schweiz; og nogle markante skikkelser var meget aktivt involveret i opstandene i 1525. De schweiziske menigheder isolerede sig fra 1527 helt fra det omgivende samfund, idet de bl.a. afviste edsaflæggelse, krigstjeneste og rentebetaling og ikke kunne anerkende øvrighederne som legitime.

Annonce

Døberbevægelser opstod hurtigt i Østrig og Midt- og Sydtyskland. I den første generation var de betydeligste ledere Balthasar Hubmaier, Hans Denck, Michael Sattler og Hans Hut; særlig Hut, der var afgørende påvirket af Thomas Müntzer, spillede en betydelig rolle som missionær for bevægelsen. I Mæhren skabte Jakob Hutter menigheder med fuldt ejendomsfællesskab. Et tidlig døbersk bekendelsesskrift var Schleitheimbekendelsen fra 1527. I det vestlige Tyskland og i Holland vandt Melchior Hoffmann med sin apokalyptiske forkyndelse mange tilhængere, og efter hans tilfangetagelse skabte disse Døberriget i Münster 1534-35 med Jan van Leiden som den markante lederskikkelse. Døberriget var i slutfasen baseret på polygami og ejendomsfællesskab. Efter en langvarig belejring erobredes Münster af en alliance af katolske og evangeliske fyrster, og lederne blev henrettet.

I Holland og Nordtyskland dannede Menno Simons nye menigheder, som i lighed med schweizernes byggede på afsondring, biblicisme og pacifisme; se mennonitter.

Det var ikke kun Døberriget i Münster, der blev nedkæmpet med stor brutalitet. Overalt forfulgtes døberne af øvrighederne, som så dem som en trussel mod hele den bestående samfundsorden; og de blev normalt straffet med døden. En meget vigtig undtagelse var Landgrevskabet Hessen under Philipp, som 'kun' fængslede tilfangetagne døbere. Efter ca. 1540 eksisterede de kun som undergrundsbevægelser. Se også Reformationen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Terkel Estersøn Hansen: døberbevægelser i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=67680