• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Karl Barth

Oprindelig forfatter BFN Seneste forfatter Redaktionen

Karl Barth fotograferet i 1920'erne.

Karl Barth fotograferet i 1920'erne.

Karl Barth, 10.5.1886-9.12.1968, schweizisk reformert teolog, virkede i Tyskland og Schweiz; professor fra 1921. Som en af ophavsmændene til den dialektiske teologi i 1920'erne bekæmpede Karl Barth 1800-t.s idealistiske teologi, der især var inspireret af Friedrich Schleiermacher.

Sammen med jævnaldrende teologer som Eduard Thurneysen, Rudolf Bultmann, Emil Brunner og Friedrich Gogarten afviste Barth den liberale protestantismes syntese af kultur, etik og religion. I sin teologihistorisk vigtige bog Der Römerbrief fra 1922 betonede han i stedet, at Gud er "Der ganz Andere".

Under indflydelse fra så forskellige sider som Paulus, den nykantianske filosofi og Søren Kierkegaard insisterede Barth lidenskabeligt på en selvstændig teologisk saglighed. Polemisk i forhold til al "naturlig religion" tog han udelukkende udgangspunkt i Jesus Kristus, som han anskuede dialektisk som åbenbaringen af "Guds store Ja": Menneskets egen religiøsitet afsløres herved som selvoptagethed og vantro.

Annonce

I forhold til den polemiske og kritiske fase i 1920'erne udviklede Barth senere en mere "positiv" og kirkelig teologi. Et vendepunkt var bogen om Anselm af Canterbury, Fides quaerens intellectum (Troen søger indsigt) fra 1931. I ly af denne bogs indsigter påbegyndte han i 1932 den stort anlagte troslære, Die Kirchliche Dogmatik i 13 bind. Dette omfangsrige, men uafsluttede værk hører til blandt 1900-t.s vigtigste teologiske arbejder. Med Kristusbegivenheden som midtpunkt belyser Barth hele det bibelske drama fra skabelse og pagt til kirkens tid. Den stærke koncentration om Kristusåbenbaringen har givet anledning til kritiske slagord som "kristomonisme" og "åbenbaringspositivisme" (Dietrich Bonhoeffer) om Barths teologi.

Som erklæret antinazist var Barth involveret i Barmenerklæringen 1934 og i den tyske kirkekamp. Efter 2.Verdenskrig vendte han sig mod genoprustningen i Vesten og forholdt sig kritisk til Europas deling. I 1963 modtog han Sonningprisen i København.

Internationalt er Barths teologiske betydning umådelig stor, og faglitteraturen er tilsvarende voluminøs. I Danmark var især den tidlige Tidehvervsbevægelse inspireret af hans tænkning, men stærke impulser fra Barth er også videregivet af teologiske professorer som N.H. Søe og Regin Prenter.

Med årene udtrykte Karl Barth en stigende kritik af lutherdommen, herunder af den lutherske opfattelse af dåben; denne kritik har sideløbende med udviklingen af den nyere lutherske skabelsesteologi været medvirkende til, at hans indflydelse i Skandinavien en overgang var svindende. Siden midten af 1980'erne har der imidlertid kunnet spores en fornyet interesse for Barth blandt danske teologer.

En Karl Barth Gesamtausgabe, der foruden selve forfatterskabet omfatter brevvekslinger og manuskripter, har siden 1971 været under udgivelse i Zürich.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Flemming Nielsen: Karl Barth i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. maj 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=44361